Vejledninger

Afstemninger i Zoom (Polling)

Senest opdateret

I Zoom er det muligt at lave afstemninger blandt deltagerne, også kaldet "Polling" eller "polls".

Du kan kun oprette afstemninger på møder du allerede har planlagt. Det er altså vigtigt, at du planlægger mødet på forhånd (se evt. vejledning til hvordan du opretter møder i Zoom). 

1. Opret en poll i Zoom

1. Log ind på kpdk.zoom.us, og vælg ”Sign in”.

2. Klik på ”Meetings” fra venstremenuen.

3. Du kan nu se alle dine planlagte møder. Klik på det møde du har planlagt, hvor til du ønsker at lave en afstemning/poll. 

4. Når du klikker på det ønskede møde, vil du se en række informationer om netop dette møde. Scoll helt ned i bunden af siden til du finder punktet ”Poll”. Klik på "Add" for at tilføje en poll til mødet

5. Du får nu en menu, hvor du kan tilføje en afstemning med forskellige spørgsmål og svarmuligheder. 

1. Enter af title for this poll: Giv din afstemning en titel så du kan huske, hvad den handler om. 
2. Anonymous: Vælg her om afstemningen skal være annonym eller ej. 
3. Type your question her: Skriv her spørgsmålet, der skal svares på. 
4. Single choice/Multiple choice: Her kan du vælge om de kun skal kunne vælge ét svar, eller flere svar. 
5. Answer 1-10: Her indsætter du svarmulighederne - du kan have mindst 2, og kan have max 10. 
6. Add a Question: Her kan du tilføje flere spørgsmål til din poll. 
7. Save: Når du er færdig, klikker du save, og så er din poll klar til mødet. 

6. Når du har gemt din afstemning kommer du tilbage til siden med information omkring dit møde. Du kan nu igen scrolle ned i bunden. Her kan du se din nyoprettede poll og oprette endnu en, hvis du ønsker flere afstemninger. Der kan højest oprettes 25 afstemninger pr møde. 

2. Sæt afstemningen i gang under dit Zoom møde

1. Når du har oprettet en afstemning, så er du klar til at sætte den igang under dit møde. Start mødet og nede i menuen nederst vil punktet ”Polls” optræde. For at sætte afstemningen i gang skal du klikke på ”Polls”: 

2. Din afstemning vil nu komme frem. Du skal klikke på "Launch Polling" før den startes. Inden da kan dine deltagere ikke se din poll.

1. Navnet på den poll du er ved at sætte i gang. 
2. Har du lavet flere polls kan  du vælge andre afstemninger ved at klikke på pilen.
3. Ønsker du at ændre noget i din afstemning, kan du klikke edit. Den vil sende dig tilbage til webclienten.
4. Spørgsmålet og svarmulighederne vises her.
5. Klik her for at sætte afstemningen i gang så deltagerne kan svare på den. 

3. Når du sætter din poll i gang kan du løbende følge med i, hvad der bliver svaret. Når du mener nok har svaret, kan du afslutte afstemningen ved at trykke på ”End Poll”.

4. Du kan nu se det nedelige resultat af afstemningen.

Nu kan du: 

1. Share results: Vælge at dele resultatet med deltagerne ved at trykke på ”Share Results”
2. Re-launch Polling: Sende den samme afstemning ud til deltagerne igen
3. Den lille pil: Hvis du ønsker at starte en anden afstemning du har forberedt, kan du klikke på pilen og vælge den ønskede afstemning. 

5. Vælger du at dele resultatet kan du stoppe delingen igen ved at trykke på ”Stop Sharing” 

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Sådan inddeler du studerende i Breakout Rooms på forhånd via CSV-fil
Næste Vejledning Brug Zoom i forbindelse med mundtlig videoeksamen (for eksaminator)
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os