Vejledninger

Tips til lydindstillinger

Senest opdateret

Denne vejledning indeholder en række tekniske tips til Microsoft Teams, som kan være gode at kende til, når du skal oprette et online møde via Teams.

1. Unmute din mikrofon

 

De fleste bærbare har en funktionstast til at deaktivere mikrofonen.

1.1 I Lenovo pc’erne er det F4 knappen (Kan være fn + F4 knappen, hvis indstillet anderledes).

1.2 På HP er det F10 (Kan være fn + F10 hvis indstillet anderledes).

2. Skru op for din lydstyrke

2.1. Højreklik på lydikonet i proceslinjen nederst til højre. (Ikonet kan se delvis anderledes ud, ud fra tilstand).

2.2. Vælg 'Åbn lydstyrke'.

2.3. Hvis der er rødt kryds, så tryk på den for at slå lydløs fra, og skru op for alle lyde ved at trække barerne op.

3. Aktiver og ændre standardenhed i Windows 10

Bemærk: Forlad mødet før du fortsætter med at aktivere og ændre standardenheder

 

3.1. Højre klik på lydikonet i proceslinjen nederst til højre (Ikonet kan se delvis anderledes ud, ud fra tilstand).

3.2. Tryk på 'Åbn Indstillinger for lyd'.

3.3. Vælg din outputenhed (højtaler) i dropdown listen i det nye vindue:

3.4. Hvis du ikke kan se din enhed i listen, så tryk på Administrer lydenheder. Her får du en liste over alle enheder der er fundet (Bemærk at dine enheder vil hedde noget andet).

Tryk på enheder der er deaktiverede for at få mulighed for at aktivere dem.
Du har nu ændret standardenhed for output (Højtaler).

3.5. Følg trin 3,1-3.4 igen for Indgangs (Mikrofon) indstillinger.

3.6. Følg trin 3.1-3.2 og tryk Indstillinger for app-lydstyrke og enhed

3.7. Vær sikker på at output og indgang er sat til standard på alle apps

3.8. Følg trin 3.1-3.2 og tryk på Indstillinger for beskyttelse af mikrofonoplysninger

3.9. Vær sikker på at mikrofonadgang er slået til, ellers tryk på skift for at slå den til. Tillad apps at få adgang til mikrofon

3.10. Scroll længere ned for at tillade skrivebordapps at få adgang til mikrofon

Der vises en liste over skrivebordapps som har adgang til mikrofon (Kan ikke slås fra individuelt).

4. Teams møde

4.1. Når du deltager i et møde i Teams får du følgende vindue før du deltager i mødet:

4.1.1 Kamera kan aktiveres her

4.1.2 Sløring af baggrund kan aktiveres her, hvis kamera er slået til.

4.1.3 Mikrofon kan slås til

4.1.4 Indikation over hvilken lyd enhed der benyttes.

4.2. Tryk på lyd enhed 4.1.4 for at få følgende bjælke i højre side af teams:

4.3. Vælg den højtaler/mikrofon/kamera, du ønsker at bruge i mødet. Hvis du ikke kan se din enhed, se afsnit ”Aktiver og ændre standardenhed i Windows 10”.

4.4. Du kan også ændre enhed mens du er i møde ved at trykke på de tre prikker i bjælken. Vælg 'Vis enhedsindstillinger'.

4.5. Vælg den højtaler/mikrofon/kamera du ønsker at bruge i mødet. Hvis du ikke kan se din enhed, se afsnit ”Aktiver og ændre standardenhed i Windows 10”. Det kan muligvis være nødvendigt med at forlade mødet og deltage igen før det træder i kraft med nogle enheder.

2 Kommentarer

Helle Vedsegaard

Jeg vil gerne kunne vejlede ba-studerende i fx. Teams, hvor der er virtuel kontakt. Kan jeg de studerende komme på teams? virker det også på mac som de fleste studerende har? Hvis dette ikke er tilfældet hvilket alternativ findes da? Kan jeg installere skype på underviser pc hvor der også er skype for business (sidstnævnte har studerende ikke)

Henrik Abildgaard

Når det handler om studerende anbefaler vi at du bruger Zoom. Der er for mange benspænd i forbindelse med Teams. Man kan godt dele et link til et teams møde de studerende men det kan drille i mange tilfælde.

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Brug lobby (venteværelse) i Teams-møder
Næste Vejledning Administrer et team (for ejere )
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os