Vejledninger

Kopier undervisningsplan fra rum med gammel planlægger til rum med ny planlægger

Senest opdateret

Mange undervisere har glæde af at genbruge materialer eller hele forløb fra tidligere. Itslearning giver mulighed for at kopiere indhold fra rum til rum.

Denne vejledning viser, hvordan du kan kopiere et eller flere emne(r) fra den gamle planlægger til et andet rum, hvor den nye planlægger er aktiveret.

Hvis den nye planlægger ikke er aktiveret, har vi tilføjet en vejledning til, hvordan du aktiverer den.

1. Kopiering af undervisningsplan

1.1. Gå til "Planer" i det rum du vil kopiere planen fra

1.2. Sæt flueben i det eller de emne(r) du ønsker at kopiere til et andet rum (1), klik på "Emne Handlinger" (2) og vælg "Kopier" (3)

1.3. Klik på "Vælg et rum"

1.4. Vælg det rum, det skal kopieres til (1) og klik "Kopier" (2)

Du kan kun kopiere til de rum, du er tilmeldt. Læs mere om tilmelding af rum her

1.5. Vælg kopieringsindstillinger: (1) og (2) og klik "Kopier" (3)

  1. Det anbefales ikke at du bruger de samme datoer fra rummet du kopierer fra, til rummet du kopierer til.
  2. Det anbefales at du kopierer materialet fra rummet med.

1.6. Klik på "Luk"

1.7. Det valgte indhold er nu kopieret til det nye rum med den nye planlægger

Hvis den kopierede undervisningsplan ikke kan ses med den nye planlægger, kan du aktivere den manuelt.
Du kan se hvordan i nedenstående vejledning.

2. Aktiver den nye planlægger

2.1. Tilgå det rum, du har kopieret planerne til. Klik på "Planer" (1), klik derefter på de tre prikker i højre hjørne (2) og vælg "Indstillinger for planer" (3)

2.2. Aktiver "Ny planlægger"

2.3. Klik "Gem" i bunden af siden

Du kan skifte mellem den gamle og nye planlægger så mange gange, du ønsker. Du mister ikke noget indhold ved at skifte mellem den gamle og nye planlægger.

OBS! Når du skifter, vil rummets deltagere også se den version, du har valgt.

OBS! I nogle tilfælde kan du opleve at få en fejlbesked som i nedenstående sektion. Dette er typisk fordi, der ligger noget indhold i det rum, du forsøger at kopiere til, som har samme navn - fx fordi der allerede tidligere er kopieret noget ind i rummet.

Løsningen er at slette indholdet i rummet, du vil kopiere til. Se hvordan i nedenstående vejledning.

3. Løsning på fejlbeskeden: "Ikke alt indhold kan kopieres"

3.1. Tilgå rummet du vil kopiere til, klik på "Planer" (1) og vælg "Emne" (2)

3.2. Sæt flueben ud for det eller de emne(r) du vil slette (1), klik på "Handlinger" (2) og vælg "Slet" (3)

3.3. Klik "Bekræft"

Det er også nødvendigt at slette indholdet af Skraldespanden for rummet

3.4. Klik på "Mere" (1) og vælg "Skraldespand" (2)

3.5. Der findes 2 faner i skraldespanden: "Elementer" (1) og "Planer" (2)

3.6. Klik på fanebladet "Planer" (1), sæt flueben ud for det indhold, som skal slettes (2) og klik "Slet permanent" (3)

3.7. Nu kan du kopiere - uden fejlbesked

Hvis du stadigvæk får en fejlmelding, kan du foretage proceduren med permanent sletning af indhold i skraldespanden ved fanen "Elementer". Dette gør du ved at følge samme vejledning, men vælge fanen "Elementer" i stedet for "Planer".

Har du brug for hjælp? 

Du kan altid få hjælp af Basen Online ved at oprette en sag på basen.kp.dk.

Du kan finde yderligere hjælp og vejledning på KP Intra (kræver KP-login). 

Derudover kan du få hjælp og sparring hver tirsdag kl. 9-10 til itslearning spørgetime, og hver torsdag kl. 11.45-12.45 til Teams- og itslearning spørgetime. Find link til spørgetimerne her (i sidemenuen til højre).

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Kopier din undervisningsplan til et andet rum
Næste Vejledning Del undervisningsplanen med en ekstern
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os