Vejledninger

Afhold Teams-møde

Senest opdateret

Som ansat på KP kan du benytte Microsoft Teams til at afholde møder.

NB. Du skal informere alle deltagere i arrangementet, hvis det optages, og/eller ved deltagelse eksterne/ekstraordinære personer.

Denne vejledning er inddelt i tre dele, som vejleder dig igennem oprettelse, forberedelse og afholdelse af et Teams-møde med dine kollegaer. Yderligere er der link til tekniske tips.

Hvis brugere ikke har Teams-app'en installeret, men benytter en browser, så bemærk:

Browsere, der virker til Teams: Google Chrome, Microsoft Edge

Browsere, der ikke virker til Teams: Firefox og Safari

Under Corona-krisen bør man ikke have video på under møder, medmindre det er helt nødvendigt. Den generelt øgede belastning kan medføre, at visse funktioner i Teams kører langsommere eller i dårligere kvalitet.

Vil du afholde onlineundervisning med studerende? Så anbefales det at bruge programmet Zoom. Se denne vejledning til synkron undervisning i Zoom: Introduktion til undervisning/møder med Zoom

1. Invitér til Teams-møde via Outlook

Du kan benytte Microsoft Teams til at afholde onlinemøder. Alle ansatte har adgang til Teams, og kan i kraft heraf oprette og afholde møder i Teams.
Studerende kan ikke oprette og afholde møder i Teams

Du kan oprette et videoopkald på flere måder i Teams, men det anbefales at bruge plugin'et i Outlook

1. Marker tidspunkt for videoopkald (1)

2. Vælg "Nyt Teamsmøde" (2)

Har du ikke knappen "Nyt Teams-møde" i din Outlook kalender, er det fordi du skal opdatere din Teams app. Herefter skal du lukke din Outlook, og når du igen åbner, er funktionen tilgængelig.
Se mere her: Hvis du ikke har Teams-knappen i Outlook

Eksterne undervisere og studerende kan ikke selv oprette Teams-møder, men de kan deltage, hvis de bliver inviteret.

2. Forbered dig til mødet

Når du skal afholde dit møde på Teams, er det vigtigt, at du har placeret dig et stille sted, og at din computer er tilsluttet en strømforsyning. Lyden er bedst med et headset, da du derved udskiller eventuel støj i rummet.

1. Åbn din Outlook-kalender og tilgå den begivenhed, hvori du oprettede dit Teams-møde.

2. Klik på linket "Deltag i Microsoft Teams-møde".

Hvis du højreklikker på dette link og gemmer linket, kan det deles med eksterne og studerende, så de kan deltage uden at skulle i Outlook.

3. Du kan om nødvendigt slå dit kamera til ved kameraikonet (1) og sørge for, at du har aktiveret dit kamera manuelt i toppen af din computer.  

4. Slå "Computerlyd" (2) til

5. Check, at der er tændt for din mikrofon (3)

6. Tryk "Deltag nu" (4)

3. Afholdelse af møder via Teams

1. Hvis du har inviteret eksterne personer til mødet , skal de trykke på "Deltag nu" og vente på adgang til video/lyd opkaldet. Herefter skal du godkende deres adgang på "Giv adgang" (1), imens de venter i Lobbyen.

Når du har givet adgang til de eksterne eller studerende, kan mødet starte. Det anbefales, at du beder mødedeltagerne slå mikrofon fra, når de ikke siger noget.

2. På denne knap (2) kan du dele filer eller din skærm i videoopkaldet.

Deltagerkommunikation ved onlinemøder

Deltagere og undervisere kan udover video også benytte chatfunktionen, som de finder på tekstikonet.

Chatfunktionen er god til at videndele og giver deltagerne mulighed for at kommunikere undervejs. Alternativt kan alle deltagere samarbejde i et onlinedokument, som I kan notere og kommunikere skriftligt i.

Hvis deltagerne skal tale, kan de enkeltvis slå deres mikrofon til - dette vil give den bedste lyd.

Du kan også mute alle deltagere ved at vælge personikonet, og derefter vælge "Ignorér alle". Dette kan du først gøre, når deltagerne er i mødet.

Se eventuelt denne vejledning for mere teknisk support til møder i Teams Tips til lydindstillinger

Du kan finde vejledninger til KPs digitale værktøjer på: https://vejledninger.kp.dk/

Har du brug for support til at gennemføre dit møde digitalt, kan du kontakte Basen på http://basen.kp.dk,

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Planlæg et Teams-møde via Teams
Næste Vejledning Gør alle møder til onlinemøder i Teams eller slå det fra
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os