Vejledninger

Afslutning af studieåret – for undervisere

Senest opdateret

Som personaleleder for undervisere, er der nogle ting, du skal være opmærksom på i forbindelse med studieårets afslutning.

Du skal sammen med dine medarbejdere tage stilling til, hvad der skal ske med eventuelt merarbejde. Medarbejderne må ikke godkende deres juli måned, før der er taget stilling til deres merarbejde. Godkender medarbejderen sin juli måned, uden at have bedt om at få merarbejde overført eller udbetalt, vil deres saldo automatisk blive nulstillet pr. 1. august.

Skal medarbejderen have udbetalt/overført merarbejde, skal det altid først aftales mellem medarbejder og leder. Når det er aftalt, er det via mTIME, at medarbejderen beder om at få overført eller udbetalt merarbejde. HR udbetaler kun merarbejde iht. hvad der er registreret i mTIME.

Vælg ”Oversigt” under fanen "Opgørelser" i menuen til venstre

Start med at sikre dig, at du er i juli måned. Hvis du retter måneden, så husk at klikke på ”Opdater” bagefter.

Du kan se, om der bliver anmodet om at få overført eller udbetalt merarbejde i Fanen Oversigt, hvor du også godkender medarbejderens måned.

Det fremgår i skemaet Opgørelse om medarbejderen har optjent merarbejde, der kan blive overført eller udbetalt.

  • Skal timerne overføres til næste studieår, er de tastet i feltet ”Overførsel af UV-merarb. til Afsp." og vil stå i "Beregnet"
  • Skal timerne udbetales, er de tastet i feltet ”Udbetaling af UV-merarbejde ” og vil stå i "Beregnet".

Vær obs på at omregningsfaktor er 1 i "Udbetaling af UV-merarbejde 1 til 1,5. Dette skyldes at det er lønkoden, ifm. udbetaling, der giver timeløn + 50%. Timerne omregnes altså ikke til 1,5 i mTIME.

Du skal være opmærksom på, at godkender du måneden, og medarbejderen har anmodet om at få overført eller udbetalt merarbejde, så godkender du samtidig at timerne bliver overført eller kommer til udbetaling.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Registrering af sygdoms robot
Næste Vejledning Træk af rapporter
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os