Tidsregistrering for undervisere - FoU

1. For at leve op til de eksterne krav til KP samt opnå et bedre overblik over ressourceanvendelsen (økonomi og tid) er det besluttet at indføre tidsregistrering på FoU-aktiviteter på hele KP. Den samme praksis er indført for projekter indenfor videre- og åben uddannelse. Formålet med registreringerne er at få et bedre overblik over de igangsatte aktiviteter og overholdelse af de bevillingsforudsætninger, hvorunder de eksterne bevillingerne er givet.Du skal derfor registrere den tid, du bruger på forskning og udviklingsaktiviteter på relevante alias i KP’s tidsregistreringssystem mTIME. Samtlige timer du bruger skal registreres. Det omfatter bl.a. formulering af ansøgninger, projektledelse, analyseopgaver, dataindsamling og afrapportering.

2. Særligt om POP-puljen  -  Før et projekt starter bruges der ofte en del timer på projektudvikling og formulering af ansøgning. Disse timer skal registreres på uddannelsens POP pulje (Programudvikling og Publicering) indtil projektet oprettes. Et projekt skal oprettes når afholdelse af FoU-aktiviteten er ledelsesbesluttet. Afhænger aktiviteten af en ekstern bevilling oprettes projektet når bevillingen er modtaget. I projekter, hvor det der afholdes FoU-aktiviteter før en evt. bevilling – fx pilotprojekt – oprettes projektet så snart disse aktiviteter er besluttet. Ledelsen kan i særlige tilfælde beslutte at oprette projekter ved større ansøgningerProgramudvikling og lignende aktiviteter skal også registreres på POP puljen. I relation til POP-puljen vises typisk to linjer under den specifikke uddannelse, jf. eksempel neden for.

3. Den ene sagsopgave er ”111, XXX POP/Øvrige omkostninger”, mens den anden er ”110, XXX POP Eksterne/Omkostninger” Hvis du arbejder med udvikling af projekter, ansøgninger, publikationer mv., der finansieres af interne midler skal timerne registreres som POP/Øvrige omkostninger.  Mindre bevillinger såsom rejselegater får ikke oprettet en selvstændig sag. Ved aktiviteter i forbindelse med disse, såsom konferencedeltagelse finansieret af rejsebevilling, skal timerne registreres som ”POP Ekstern/Omkostninger”.

4. Forbrugt tid/aftalt tid på FoU-projekter - Du skal registrere den faktisk forbrugte arbejdstid på enten projektet eller på POP puljen – alt efter hvor i processen FoU-projektet er. Hvis du kan se, at du ender med at bruge flere eller færre timer end aftalt, er det vigtigt, at du drøfter det forventede tidsforbrug med rette projektleder/docent eller nærmeste leder, i den afdeling, hvor projektet er forankret.Den tid du ikke bruger på projekter, hvor der skal tidsregistreres, registrerer du som normal arbejdstid på linjen [afdelingsforkortelse]/arbejdstid i mTIME. Frokost, afdelingsmøder mv. skal registreres som normal arbejdstid, og ikke på det enkelte projekt eller POP puljen.

5. Alias - Som hovedregel oprettes der ét alias for hvert FoU-projekt, hvor på du kan registrere dit tidsforbrug.Hvis du ikke kender alias på dine projekter, eller du er i tvivl om hvor du skal registrere dine timer, skal du henvende dig til din projektleder eller uddannelsesleder.Du skal søge projekternes alias frem i mTIME. Når du vælger projektets alias, kommer der automatisk en registreringslinje frem. Projektet vil herefter fremgå på dit registreringsskema i mTIME, og din arbejdstid på projektet kan registreres på denne linje. Se vejledning Tilpas projekter i dit Skema (tilføj linjer)

6. Registrering for ph.d.-studerende – kun udlånt tid registres. Som ph.d.-studerende skal du som udgangspunkt ikke registrere din arbejdstid. Pligt- og undervisningstimer som led i dit ph.d. studie skal heller ikke registreres, med mindre dine timerafholdes i en anden afdeling end der hvor du er ansat, eller du efter aftale har brugt tid på et andet FoU-projekt end det dit ph.d.-studie vedrører. Timer, som afholdes på et andet FoU-projekt eller timer du afholder i en anden afdeling, skal registreres på alias udlånt tid-XXXuddannelse eller det konkrete alias, som dækker over det FoU-projekt, du har arbejdet på.Hvis du er 4 årig ph.d. studerende gælder samme princip om, at arbejdstid på ph.d.-projektet ikke skal registreres. Den resterende arbejdstid registreres på alias for normal arbejdstid eller FoU-projekter som angivet i ovenstående afsnit.

0 Kommentarer

Tilføj din kommentar

Send mig en E-mail når kommentaren bliver besvaret