Vejledninger

mTIME app

Senest opdateret

Med mTIME appen kan du nemt og hurtigt registrere din arbejdstid dagligt. Du kan registrere komme – og gå-tid, fordele din tid på aktiviteter/projekter, registrere fravær eller ændre allerede registreret tid. Det er dog ikke muligt at ændre i allerede godkendte måneder eller månedsgodkende tidsregistrering i appen.

Du skal være opmærksom på, at du IKKE kan godkende mTIME via appen. 

Du henter appen i App Store, hvis du har en iPhone, eller Google Play, hvis du har en Android mobil. Søg på mTIME.

Du kan også benytte nedenstående link til at hente appen. Du skal dog være opmærksom på, at linket kun kan bruges, når du åbner det via din mobil.

Apple: https://apps.apple.com/dk/app/mtime/id1250327516?l=da

Android: https://play.google.com/store/apps/details?id=com.timemsystem.mMOBILE

Vejledning til login

Når du logger ind i appen, skal du vælge at logge ind med din Microsoft konto.

Du skal bruge det samme brugernavn og adgangskode, som du bruger til dit KP-login.

 

Oversigt over menuen - fravær, saldi og opgørelse

Hvis du vil se en oversigt over dine opgørelser f.eks. ferie, tillæg eller fravær, kan du klikke på de tre linjer i venstre hjørne, så får du en menu frem over dine opgørelseskonti.

Daglig registrering

Hvordan registreres den daglige arbejdstid og fravær mv.?

  • Start med at vælge hvilken dato du vil registrere på. Dette gøres ved at klikke direkte på datoen og vælge dag, måned og år. 
  • Du kan også klikke på pilene for at gå tilbage eller frem i den pågældende måned. 
  • Du kan ikke registrere timer frem i tid.
  • For at vælge komme/gå tid, skal du klikke på "Tilføj komme/gå-tid"
  • Her vælger du komme/gå-tid. Skal du registrere tid på flere aktiviteter på samme dag, f.eks. projekter, skal du registrere komme/gå-tid på de enkelte aktiviteter. F.eks. kl. 8.00 - 12.00 almindelig arbejdstid og kl. 12.00 - 15.24 på relevante projekt. 
  • Hvis timerne skal udløse tillæg, skal du vælge årsagen under "Årsag". 
  • Når du er færdig med at registrere, klikker du på fluebenet i højre hjørne.

Vær OBS på at timerne i komme/gå-tid registreres som et klokkeslæt, altså i timer/min., men når timerne skal registreres på en aktivitet, et projekt eller som fravær skal timerne registreres i 100 dele.

Det vil sige at en arbejdsdag i komme/gå-tid skal registreres som 7,24 (timer og min.), men skal tilsvarende registreres som en aktivitet/projekt skal der registerets 7,40 (timer og 100 dele).


  • Den samlede arbejdstid for dagen er vist her. 
  • Under denne visning “Tid brugt” fremgår hvor mange timer (i 100 dele), der mangler at blive fordelt ud på en aktivitet, et projekt eller som fravær. 
  • For at komme videre til at registrere på en aktivitet mv. klikker du på fluebenet i højre hjørne.
  • Vælg den aktivitet, projekt el. fravær, som timerne skal fordeles på. Din registrering er nu afsluttet.
Hvordan slettes eller rettes registreret tid?
  • Vælg ’Daglig registrering’ i menuen og den dato, som du vil rette. 
  • Du skal klikke på pilene som vist på billedet ovenfor, hvis du vil gå frem eller tilbage i den pågældende måned.
  • Klik på komme/gå-tid, for at rette eller slette i det, der er registreret.
  • Klik på aktiviteten, projektet eller fraværet, for at rette eller slette i det, der er registreret.

1. Hvis du vil rette i komme/gå-tid skal du klikke på "Fra" eller "Til". Hvis du vil slette den registreret komme/gå-tid skal du klikke på den røde bjælke "Slet".

2. Hvis du vil rette i registeret tid på en aktivitet, projekt eller fravær skal du klikke på "Type". Hvis du vil slette den registreret aktivitet, projekt el. fravær skal du klikke på den røde bjælke "Slet"

Vær opmærksom på at du ikke kan rette i godkendte måneder. Hvis du skal rette i en måned som er godkendt, skal du kontakte din nærmeste leder og bede om at måneden genåbnes. Husk at godkende måneden igen, når du er færdig med at rette.

Fravær

I fraværsoversigten kan du se, hvilket fravær du har haft i den pågældende måned. For at se allerede afholdt fravær eller planlagt fravær, skal du klikke på pilene som vist på billedet.

Registrere sygdom

Når man er syg, skal man altid sætte sygdomsrobotten i gang fra første sygefraværsdag af. 

Dette gøres ved at opsætte en fraværsrobot, så sygdom registreres automatisk indtil robotten deaktiveres.

  • Datoen, som er vist i anmodningen, er altid dags dato. 
  • Ret i “Fra”-dato, hvis datoen ikke stemmer med det tidspunkt, som fraværet skal registreres fra. 
  • Herefter vælges aktiviteten “FRAV/Sygdom”
  • Robotten aktiveres ved at klikke på slideren ud fra robotten, så den bliver grøn.
  •  Afslut ved at klikke på fluebenet i højre hjørne og fraværsrobotten er nu sat i gang.

Registrering af længerevarende ferie

  • Når du skal registrere længerevarende fravær, som f.eks. ferie, skal du vælge en fra og til dato, så det passer med den periode, du er fraværende. 
  • Derefter vælger du den aktivitet som fraværet skal registreres på og klikker på fluebenet i højre hjørne.
  • Din registrering af fravær er nu afsluttet.
Saldi

I denne oversigt kan du se alle dine fraværskonti, og hvis du har tillæg, som skal udbetales. Visningen af saldi er et aktuelt billede pr. dags dato.

Du skal dog være opmærksom på, at fremtidige fraværsregistreringer er fratrukket i visning.

Opgørelse

I denne oversigt “Opgørelse” kan du se, hvad du indtil videre har registreret af timer og minutter på de enkelte dage i den pågældende måned. Øverst kan du se en oversigt over, hvilke bevægelser, på diverse konti, der har været i den pågældende måned.

Du kan klikke på pilene, hvis du vil se tidligere eller fremtidige måneder. Du kan også se, under den pågældende måned, om måneden er godkendt.

Hvis måneden er godkendt, kan du ikke rette eller tilføje i den valgte måned. Hvis der er ændringer til en måned, som er godkendt, skal du bede sin nærmeste personaleleder om at genåbne måneden.

Vær opmærksom på at timer vises i timer/min. og 100 dele. Det vil sige 7,24 (timer og min.) svarer til 7,40 (timer og 100 dele).

I billedet ovenfor afholdes 3 feriedage, som trækkes på den aktuelle saldo. Da du får tildelt 2,08 feriedag, når den pågældende måned er godkendt. Den samlede bevægelse vil derfor være på -0,92 dag (2,08-3= -0,92).

Indstillinger

Hvordan tilføjes nye aktiviteter – herunder fraværstyper eller projekter?

  • Hvis du mangler fraværstype eller f.eks. projekter til at registrere tid på, skal du fremsøge dem via "Indstillinger" og "Vælg aktiviteter". 
  • Klik på boksen og sæt hak ud fra den fraværstype eller projekt, du vil tilføje. 
  • Du kan også søge på en bestemt fraværstype eller projekt via søgefeltet øverst.
  • Hvis der mangler et projekt i din oversigt, skal du kontakte relevante projektleder så projektet kan blive oprettet.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Afslutning af ferieåret - samtidighedsferie
Næste Vejledning Tillæg, over-merarbejde, afspadsering og udbetaling
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os