VejledningerVælg et emneItslearning Kom igangKom igang med planlægningsværktøjet (for undervisere)

Kom igang med planlægningsværktøjet (for undervisere)

Itslearningvejledning for undervisere

Itslearning har et indbygget værktøj til at opbygge undervisningsplaner. Tidligere har undervisere lagt undervisningsplaner i Word- eller PDF-format til download. Planlægningsværktøjet i Itslearning erstatter dette. Anvendelsen af planlægningsværktøjet i Itslearning er et krav besluttet af styregruppen for LMS i UCC. Det er således ikke noget man blot KAN anvende, men noget man SKAL anvende. Dette sikrer at studerende oplever en ensartet visning i Itslearning og kan se deres undervisningsplaner samlet ét sted.

Desuden vises de relevante dagsaktiviteter på skemabrikkerne i kalenderen i Itslearning og indeværende uges aktiviteter vises på forsiden af holdet. Således opdateres planen kun ét sted, mens indholdet vises en række steder på platformen. Dette giver fleksivilietet for de studerende.

Denne vejledning forsøger at vise, hvordan planlægningsværktøjet anvendes. Eksemplet er fra Fysioterapeutuddannelsen. Hver uddannelse har sin egen skabelon for planlægningsværktøjet, således vil enkelte ord og felter kunne være anderledes på andre uddannelser.

Find planer på holdet

For det konkrete "Fag" vælges på undermenuen "Planer".

Tilføj emne

Under "Planer" vælges "Tilføj emne"

Tilføj emne

  1. Skriv en sigende titel for det aktuelle fagområde.
  2. Klik på Gem.

Udfyld fagområdet (emne)

  1. Overskrift: Du kan klikke her og justere overskriften, hvis den skal ændres.
  2. Beskrivelse: Her kan du udfylde den mere overordnede information om fagområdet.
  3. Tilføj planer: Her tilføjer du de enkelte lektioner - hver gang du klikker, komme en ny linje til syne nedenfor.

Udfyld undervisningsgangen (plan)

I de følgende punkter er vist disse fem centrale dele af planen en for en.

1) Udfyld overskriften for undervisningsgangen

Udfyld overskriften for undervisningsgangen ved at klikke på "Ingen titel" og udfyld en helt kort beskrivelse af dagens område.

Fx "1. Overarmsknoglen, humerus Underarmens knogler, radius, ulna, og håndens knogler. KLAN".

Tryk "Enter".

2) Sæt dato

  1. Klik på "Tilføj dato" på planen.
  2. Vælg "Begivenhed".

Vælg dato

Vælg den konkrete dato for undervisningsgangen. De grønne vises datoer, hvor der er skema for holdet.

(Data kommer fra UCCs skemasystem TimeEdit).

Vælg tidsperiode

I nogle tilfælde er der flere skemabrikker pr. dag for holdet, og du skal vælge den konrekte tidsperiode for din undervisningsgang.

  1. Vælg tidsperiode
  2. Klik OK

3) Beskrivelse af aktivitet

  1. Udfyld en kort tekst i feltet (max 10 linjer)
  2. eller... Klik på blyanten øverst til højre i feltet for at få flere muligheder.

Formateret indhold

  1. Muligheder for at anvender formatering og inddrage multimodale elementer (som video og lyd) i planen.
  2. Et større tekstfelt med mulighed for at markere tekst og sætte fed, kursiv osv.
  3. Klik Gem

Hvis du ønsker en lang beskrivelse (mere end ca. 10 linjer) af selve dagens aktiviteter bør det lægges som en PDF under ressourcer på planen.

4) Tilføj aktivitetet

  1. Klik på Tilføj aktivitet på planen.
  2. Klik "Vis alle".

Oversigt over aktiviteter

Itslearning tilbyder en lang række af aktiviteter, som kan understøtte undervisningen.

Til en start anvendes primært diskussionforum og "Opgave" / "Arbejdsopgave".

5) Tilføj ressource

  1. Klik "Tilføj ressource".
  2. Klik "Vis alle".

Overblik over ressourcer

Itslearning tilbyder en lang række af ressourcer-typer som kan understøtte undervisningen.

De primære er Fil, Link, Notat og Word.

Eksempel på en udfyldt plan

Afrunding

Således anvendes planlægningsværktøjet i Itslearning. Hvis du er i tvivl om en specifik funktioner er der hjælp at hente hos Itslearning-didaktikeren på uddannelsen.

Lasse Højer-Pedersen 2018

0 Kommentarer

Tilføj din kommentar

Send mig en E-mail når kommentaren bliver besvaret