Vejledninger

Afleveringsopgave

Senest opdateret

Med værktøjet Afleveringsopgave kan du nemt og hurtigt stille opgaver, indsamle besvarelser og give feedback til de studerende. Værtøjet er let at komme igang med og har samtidig en række funktioner der giver dig mange muligheder. 

Se en introduktionsvideo til afleveringsopgaver
1. Opret en afleveringopgave
1.1. Find den plan, hvor du vil tilføje en Afleveringsopgave. Vælg 'Tilføj' (1), Afleveringsopgave (2) og 'Opret ny' (3)
1.2. Giv afleveringsopgaven en specifik titel (1) giv din opgave en beskrivelse m.m (2), klik på 'Tilføj filer' for at tilføje filer fx PDF, Word eller Slides (3). Når du er færdig og har gennemgået relevante indstillinger skal du klikke på 'Opret afleveringsopgave' for at gemme den i din plan (4)
1.3. Vælg relevante indstillinger

I højre side kan du vælge forskellige indstillinger for din afleveringsopgave. Du behøver ikke at sætte nogle indstillinger for at afleveringen virker.

Hvis de studerende skal bedømme hinandens opgaver, må underviseren først bedømme opgaverne/give feedback efter de studerendes deadline. Ellers kan de studerende ikke bedømme hinandens opgaver.

Hvis en underviser er kommet til at bedømme/give feedback inden de studerende deadline, skal opgaven markeres som "Ikke fuldført" for at opgaven igen kan bedømmes af de medstuderende.

  1. Hvornår skal opgave være synlig for de studerende? Lader du den stå tom vil de studerende altid kunne se opgaven.
  2. Skal opgaven have en deadline og skal den lukkes efter deadline? De studerende vil blive notificeret når deadline nærmer sig.
  3. Skal opgaven være forberedelse? Opgaven vil få en markering, samt fremgå i de studerendes oversigt.
  4. Skal opgaven bedømmes ud fra bestemte kriterier? Gør det muligt at vurdere opgaven ud fra forskellige kriterier fx godkendt/ikke godkendt m.m. OBS al formel evaluering skal ske gennem WISEflow.
  5. Skal opgaven bedømmes af andre studerende (peer review) og/eller skal den studerende bedømme sin egen opgave?
  6. Skal resultaterne være synlige for den enkelte studerende/gruppe? Hvis du ønsker at retter opgaverne som de kommer ind, men først give bedømmelse og feedback samlet til alle, kan du fjerne dette flueben. Husk at sætte fluebenet tilbage, når du ønsker at alle skal have samtidig tilbagemelding.
  7. Skal de studerende aflevere individuelt eller som gruppe? Du kan vælge at de studerende opretter gruppen når de afleverer eller at bruge rumgrupper som er oprettet i forvejen i rummet. (se vejledning om Rummets grupper). 
  8. Skal de studerende aflevere anonymt indtil alle afleveringer er evalueret.
  9. Skal afleveringerne undersøges for plagiering? Se mere her Plagiatkontrol
  10. Skal opgaven være obligatorisk? De studerende kan se en oversigt over deres progression med obligatorisk opgaver.
1.4. Juster opgavens beskrivelse ved at klikke 'Rediger' (1), juster opgavens indstillinger ved at klikke 'Rediger indstillinger' (2) og rediger de mere avancerede indstillinger ved at trykke på de tre prikker til højre (3)
2. Opret en forudsætningsgivende afleveringsopgave

Her beskriver vi de særlige indstillinger der skal sættes til en Forudsætningsgivende studieaktivitet hvor de studerende skal aflevere noget materiale fx en PDF, en Word-fil, en video eller lydfil o.l.

Forudsætningsgivende studieaktivitet hedder på nogle uddannelser Studieprodukt, Modulopgave, Læringsaktivitet eller Modulgodkendelse" og beskriver de aktiviteter, som er obligatoriske for studerende, og som skal godkendes, for at den studerende kan indstilles til den endelige eksamen.

Husk at eksaminer og den endelige modulgodkendelse fortsat håndteres i Wiseflow.

2.1. Opret en bedømmelsesskala ved at klikke på drop-down menuen 'Vælg bedømmelsesskala' (1) og vælg 'Godkendt / ikke godkendt' (2)
2.2. Gør en opgave obligatorisk ved at fjerne kryds ud for 'Ikke obligatorisk'

Denne skal IKKE være markeret, når der er tale om en forudsætningsgivende studieaktivitet.

Opgaven er som standard sat til at være obligatorisk.

Hvis du anvender opgave-værktøjet til andet end forudsætningsgivende studieaktivitet bør du sætte et flueben her, så det ikke fremgår på listen for DFS, som skal indstille den studerende til eksamen.

3. Evaluer afleverede opgaver

Den specifikke afleveringsopgave vil samle alle de studerendes afleveringer og herfra kan du vurdere om den/de studerende har fuldført eller ikke fuldført opgaven samt nemt og effektivt give feedback.

3.1. Du kan få en oversigt over afleverede opgaver under 'Status og Opfølgning' og 'Afleveringsrapporter'. Klik på en studerende for at åbne dennes eller gruppens aflevering.
3.2. Evaluer afleveringen
  1. Vurder  om opgaven er fuldført/ikke fuldført. Hvis opgaven sættes som Fuldført kan den studerende ikke aflevere igen.
  2. Giv en overordnet feedback til opgaven. Du kan vælge om det skal være tekst, en separat fil eller du kan optage stemme eller video direkte i opgaven ved at klikke på "Optag"
  3. Giv en specifik feedback til bestemt indhold i opgaven ved at markere tekst i afleveringen. Muligheden varierer alt efter hvilket format den studerende har afleveret i. Eksemplet her er PDF.
  4. Brug Diskussion til at diskutere opgaven med den studerende.
  5. Klik "Gem bedømmelse" for at gemme din evaluering. Den studerende notificeres om din evaluering og du vil blive notificeret hvis den studerende svarer tilbage.
  6. Klik på > og < for at gå frem eller tilbage mellem opgaver eller X for at lukke ned.
4. Status over alle rummets afleveringer

Itslearning samler alle rummets afleveringsopgaver i en oversigt. Her kan du se og tilgå alle rummets afleveringer samt finde information om de er afleverede, evalueret m.m. Du kan desuden skrive direkte til de studerende inde fra oversigten.

4.1. Klik på 'Status og opfølgning' (1), vælg 'Afleveringsopgaverapport' (2)
4.2. Nu åbner afleveringsopgaverapporten for rummet, hvor du kan klikke på den studerendes navn for at sende dem en besked (1), få en oversigt over alle rummets afleveringer (2) og sortere afleveringsopgaverne ud fra forskellige kriterier fx gruppe, navn og dato (3)

'Ikke sendt' betyder at den studerende ikke har afleveret, 'Sendt' betyder at den studerende har afleveret opgaven, men at den ikke er blevet evalueret endnu og 'Fuldført' betyder at afleveringen både er evalueret og fuldført.

5. Plagiatkontrol
5.1. Når du har oprettet en afleveringsopgave kan du aktivere plagiatkontrol i indstillingerne i sidepanelet.
5.2. Når de(n) studerende har besvaret opgaven, vil plagieringsværktøjet begynde at gennemse det afleverede. Tilgår du opgaven, vil du kunne se en plagieringsstatus ud for de studerende, der har besvaret.

OK betyder, at behandlingen er gennemført, og at der ikke er registreret plagiat i afleveringen.
Er der registreret plagiat, vil statussen vise procentantallet for plagiat i den respektive aflevering.

I eksemplet er der vist en 'fejl'-status. Fejlen skyldes, at besvarelsen består af billeder, som plagieringsværktøjet ikke kan gennemse.

5.3. Hvis du åbner besvarelsen, kan du over opgaven klikke på plagieringsstatussen, og få en samlet analyseoversigt, der danner grundlag for den pågældende status.

Har du brug for hjælp? 

Du kan altid få hjælp af Basen ved at oprette en sag på basen.kp.dk.

Du kan finde yderligere hjælp og vejledning på KP Intra (kræver KP-login). 

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Kopier en ressource eller aktivitet til et andet rum
Næste Vejledning Arbejdsopgave
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os