Vejledninger

Hvis undervisning ikke kan afholdes fysisk

Senest opdateret

I forbindelse med Covid-19 er det ikke muligt at afholde fysisk undervisning. I dette tilfælde må man som underviser gøre brug af de programmer der er til rådighed I KP. Denne vejledning er en oversigt over de undervisningsformer, som du med fordel kan benytte, når det ikke er muligt at mødes fysisk.

Hvis du har erfaring med andre digitale værktøjer som stadig er tilgængelige for dig og dine studerende, så fortsæt med at benytte disse. Denne vejledning er en anbefaling til en entydig løsning i KP.

Som underviser på KP er læringsplatformen Itslearning dit primære planlægnings- og kommunikationsværktøj. Grundlæggende lægger omstændighederne op til, at man i sin undervisning lægger mere op til asynkrone aktiviteter.

Planlæg og kommuniker

 Det er en god idé at få lavet en overordnet plan for undervisningen, og kommunikeret den til de studerende, så de ved, hvad de skal og hvornår.

  1. Planlægning af undervisningen: Kig på din oprindelige plan og få ideer nedenfor til hvilke planlagte aktiviteter, der kan erstattes af online aktiviteter.
  2. Giv besked til de studerende om, hvordan undervisningen foregår i den kommende tid.

 

1. Asynkron undervisning (øvelsestimer, opsamlinger, gruppearbejde mm.)

Asynkron undervisning er kendetegnet ved, at undervisning foregår i forskellig tid. Underviser og studerende behøver således ikke være aktive samtidig, og studerende kan lære i deres eget tempo. I linket nedenfor er der samlet en oversigt over de værktøjer, du kan bruge til at tilrettelægge asynkron undervisning. Eksempler på studenteraktiviteter ved asynkron undervisng er fx diskussionsforum i Itslearning, refleksionsforum i intrapol og afleveringsmoduler i de forskellige programmer.

Programmer til asynkron undervisning

 

2. Optaget undervisning

Der findes forskellige programmer, du kan benytte til at optage video i, og du kan efterfølgende dele denne med dine studerende. Du kan eksempelvis optage din præsentation på forhånd, og efterfølgende dele den i læringsplatformen. I dette link finder du en vejledning til forskellige videoværktøjer.

Video og skærmoptagelse

 

3. Synkron undervisning med Zoom (Live undervisning)

Til at afholde undervisning kan du benytte Zoom. Alle undervisere og studerende har adgang til Zoom, og kan i kraft af deres adgang oprette link til et videoopkald, som de kan dele på itslearning, IntraPol, mail, chat eller andet. læringsplatformen. Undervisning i Zoom vil ikke være den samme oplevelse som fysisk undervisning - hverken for underviseren eller de studerende. Det er derfor vigtigt at forventningsafstemme ift. formatet.

Synkron undervisning med Zoom

 

4. Synkron møder med Teams

Til at afholde møder kan du benytte Microsoft Teams. Alle undervisere har adgang til Teams, og kan i kraft af deres adgang oprette link til et videoopkald, som de kan dele med mødedeltagerne via læringsplatformen. Vejledningen viser, hvordan du opretter et Teams møde, som du efterfølgende kan dele med dine deltagere, samt hvordan du afholder det online møde i Teams.

Afhold Teams møde

 

Du kan finde vejledninger til KPs digitale værktøjer på: https://vejledninger.kp.dk/

Har du brug for support til at gennemføre din undervisning digitalt, kan du kontakte Basen på https://kpbasen.topdesk.net/, eller ved akutte henvendelser (dvs. undervisningen der skal afvikles i dag) kan man ringe på KP hovednummer 70 890 990 og taste “3”, så kommer man direkte igennem til en medarbejder fra FMIT, som kan afhjælpe med tekniske spørgsmål.

Næste Vejledning Programmer til asynkron undervisning
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os