Skift til KP login i OneNote (Windows 10)

Vejledningen skal følges af ansatte hurtigst muligt fra mandag d. 16/9 klokken 9:00.

Der kommer en separat vejledning til studerende, som skal følges fra 30/9.

Denne vejledning forudsætter, at du har en nyere udgave af Windows 10. Hvis du som medarbejder er blevet kontaktet via mail af IT-Service for at få din PC opgraderet, bør du få dette gjort før du fortsætter. Er du ikke blevet kontaktet, kan du fortsætte.

I Windows findes der desuden flere forskellige versioner af OneNote app'en man kan benytte. Denne vejledning instruerer i hvordan man kommer i gang med den OneNote, der kan hentes fra Microsoft Store, som blot hedder "OneNote". Denne version er den officielt understøttede af Microsoft fremover. Ældre versioner såsom OneNote 2016 og OneNote 2013 er ikke dækket.

Dine data er i løbet af sommerferien blevet kopieret af IT afdelingen fra din gamle UCC eller PHM OneDrive (og dermed OneNote) over på KP OneDrive.

Denne vejledning beskriver hvordan du logger på KP OneNote fra OneNote app'en i Windows 10.

Vejledningen består af 3 overordnede trin:

Trin 1: Åben eller installér OneNote
Trin 2: Log på OneNote med KP login (og log af din gamle UCC/PHM konto)
Trin 3: Åben dine notesbøger

 

1. Åben eller installér OneNote

1.1. Åben OneNote

1.1.1. Klik på luppen, skriv "OneNote" og klik på OneNote App - klik IKKE på OneNote 2016

1.1.2. Hvis OneNote App dukker op, så klik på den for at åbne OneNote og fortsæt fra trin 2.

Hvis OneNote App ikke dukker op som en mulighed ovenfor, skal du først installere den ved at følge trin 1.2 nedenfor.

1.2. Hent og åbn nyeste version af OneNote app'en fra Microsoft Store

Fremover skal du bruge OneNote app'en, der kan hentes fra Microsoft Store, hvis du ikke allerede benytter den. OneNote app'en er nyere end OneNote 2016, OneNote 2013, etc.

Microsoft Store er en del af Windows 10 og svarer til App Store på iPhone eller Play Store på Android.

1.2.1. Åben Microsoft Store ved at klikke på luppen, skrive "store" og vælge "Microsoft Store"

Direkte link, som kan benyttes i stedet for at søge efter app'en i Microsoft Store: https://www.microsoft.com/da-dk/p/onenote/9wzdncrfhvjl

1.2.2. Søg efter OneNote og klik på OneNote App i Microsoft Store

1.2.3. Installér OneNote, hvis det ikke allerede er installeret, ved at klikke på "Få gratis"

1.2.4. Klik på "Nej tak", hvis du bliver spurgt om du vil "logge på Microsoft"

1.2.5. Hvis OneNote allerede er installeret, kan du starte OneNote ved at klikke på "Start"

2. Log på OneNote med KP login

Hvis det er første gang du åbner OneNote App'en, så fortsæt fra trin 2.1. Hvis du har haft OneNote app'en åben før, så fortsæt fra trin 2.2.

2.1. Første gang du åbner OneNote

Hvis det er første gang du åbner OneNote vil den muligvis foreslå dig at logge på din phmetropol eller ucc-konto, men du skal i virkeligheden logge på med dit KP login.

2.1.1. Klik på skift konto

2.1.2. Vælg "Arbejds- eller skolekonto"

2.1.3. Vælg "Brug en anden konto" - "Arbejds- eller skolekonto" og klik dernæst på "Fortsæt"

2.1.4. Skriv dit KP login og klik på "Næste"

2.1.5. Skriv din KP adgangskode og klik på "Log på"

2.1.6. Fjern hak i "Tillad at min organisation administrerer min enhed" og klik på "Kun denne app" - klik IKKE på Ja

2.2. Har været logget på OneNote app'en før

Hvis du har været logget på OneNote app'en før med dit gamle UCC/PHM login, så vil app'en åbne som den plejer og du skal nu skifte til KP login. Først skal du dog fjerne dit gamle login.

2.2.1. Læg mærke til om der er synkroniseringsproblemer

Inden du fortsætter, bør du kontrollere om OneNote ser ud til at have problemer med at synkronisere din gamle notesbog. Det kan du typisk se ved, at der er en lille trekant med et udråbstegn i ud for den pågældende notesbog eller ved at OneNote fortæller dig, at der er problemer med at logge på. Disse eventuelle problemer bør fikses før du går videre.

Hvis der ikke ser ud til at være problemer med synkronisering af din gamle notesbog, kan du fortsætte.

2.2.2. Klik på de tre prikker øverst til højre og dernæst på indstillinger

2.2.3. Klik på konti

2.2.4. Klik på "Log af" for din gamle UCC eller PHM konto

2.2.5. Klik på "Fjern"

2.2.6. Vælg "Arbejds- eller skolekonto" og klik på "Fortsæt"

2.2.7. Skriv dit KP brugernavn

2.2.8. Skriv din KP adgangskode

2.2.9. Fjern hak i "Tillad at min organisation administrerer min enhed" og klik på "Kun denne app" - klik IKKE på Ja

3. Åben dine notesbøger

3.1. Når du er logget på med KP login, vil OneNote åbne en standard-notesbog der hedder "dit navn" @ KP. Denne notesbog vil være tom.

Du skal selv åbne din gamle notesbog fra UCC/PHM, som er kopieret over fra din gamle OneDrive og hedder "@ Professionshøjskolen UCC" eller "@Professionshøjskolen Metropol" i navnet.

3.2. Klik på den lille nedadvendte trekant

3.3. Klik på "Flere notesbøger..."

3.4. Sæt hak i venstre side ud for den notesbog du ønsker at åbne og klik på "Åbn"

Læg mærke til placeringen ved at holde musen hen over notesbogen. Hvis der står https://kpdk-my.sharepoint.com/ forrest i placeringen, så kommer den fra din KP OneDrive, hvilket er den korrekte placering.

Læg også mærke til, at notesbogens navn indeholder "@Professionshøjskolen Metropol" eller "@Professionshøjskolen UCC" fordi den er blevet kopieret fra din gamle OneDrive over på KP OneDrive men stadig har samme navn.

3.5. Kontrollér at KP notesbogen har det forventede indhold

3.6. Gentag forrige trin hvis der er flere notesbøger du ønsker at åbne

3.7. Hvis der nogle notesbøger du ikke kan finde i ovennævnte liste, kan du åbne dem med den alternative metode

3.8. Klik på "Næste vejledning" nedenfor

4 Kommentarer

Birgitte Merris-Vejlund

Hvad gør jeg hvis jeg ikke fik fjernet hakket og fik sagt ja her?:
2.2.9. Fjern hak i "Tillad at min organisation administrerer min enhed" og klik på "Kun denne app" - klik IKKE på Ja

Allan With Sørensen

Kære Birgitte, du behøver ikke at gøre noget yderligere. Det er ikke nogen katastrofe, hvis du fik klikket på ja.

Anna Jansdorf

Når jeg prøver at downloade appen (har kun onenote 2016), og logge på, så siger den, at mit kp login ikke eksisterer?

Allan With Sørensen

Kære Anna, du behøver ikke at sige ja til at logge på, når du downloader OneNote. Du kan downloade uden at logge på. Det er en mangel i vejledningen, som nu er rettet.

Tilføj din kommentar

Send mig en E-mail når kommentaren bliver besvaret