Vejledninger

Rediger undervisningsforløb

Senest opdateret

Et undervisningsforløb svarer til et semester eller et modul. I Skemaønsker indmeldes ønsker til hvordan undervisningsforløbet skal se ud. Dette gøres ved at tilføje hold, undervisere og undervisningsaktiviteter, som skemaenheden skal skemalægge i det kommende semester.

Nedenfor er et overblik over hvordan et undervisningsforløb ser ud inde i skemaønsker.

I de øverste faner kan man se hvilket undervisningsforløb man er inde på:

(1) Hvilket semester er undervisningsforløbet placeret på (forår/efterår og årstal)

(2) Hvilken uddannelse undervisningsforløbet er inde på

(3) Hvilket forløb du er inde på

Inde på forløbet finder du nogle faner hvor du kan indstille undervisningsforløbet

(4) Hvilke aktiviteter der skal være

(5) Hvilke undervisere der skal tilknyttes

(6) Hvilke skemahold der skal tilknyttes

(7) Indstillinger til forløbet

(8) Status på forløbet

Hvordan du indstiller undervisere, skemahold og indstillinger finder du en vejledning på, længere nede.

Rediger undervisning

Undervisningen består af "aktiviteter" i skemaønsker. Når en aktivitet oprettes, skal den udfyldes med en titel, hold, undervisere, lokaletype, antal lektioner m.fl.. Du kan redigere indholdet af en aktivitet på den enkelte aktivitet, eller på flere aktiviteter af gangen. Derudover er det altid muligt, at kopiere eller slette en aktivitet. Nedenfor finder du vejledninger til de forskellige funktioner du kan støde på, når du arbejder med aktiviteter.

Ændre titel

Hvis du ønsker at ændre titlen på en aktivitet, skal du først gå ind i det undervisningsforløb hvor du ønsker at ændre på en titel. Nedenfor kan du se et eksempel.

Uge 2 er lagt, og her er ønsket, at ændre titlen på den aktivitet der hedder "Studiestart 3". Først skal du klikke på aktiviteten for at folde den ud.

Når du har klikket på aktiviteten, så åbner den sig som vist på billedet nedenunder. Derefter klikker du på titlen i den åbne aktivitet.

Du kan nu slette titlen og skrive en ny. Den nye titel hedder her "Evaluering" (1). Du kan nu klikke på aktiviteten (2), og aktiviteten foldes sammen igen.

Titlen er nu ændret.

Ændre antal lektioner

Hvis du ønsker at ændre antal lektioner på en aktivitet, skal du først gå ind i det undervisningsforløb hvor ændringen ønskes. Nedenfor kan du se et eksempel.

Uge 2 er lagt, og her er ønsket, at ændre antal lektioner på den aktivitet der hedder "Holdets time". Først skal du klikke på aktiviteten så den foldes ud.

Aktiviteten er nu foldet ud, og til højre er et felt der hedder antal lektioner. Se billede nedenfor.

Du skal nu markere tallet, og skrive ændringen. Nedenfor ses at antal af lektioner er ændret fra 1 til 4.

Du kan nu klikke på aktiviteten som vist nedenfor. Aktiviteten vil nu folde sammen igen.

Aktiviteten er nu foldet sammen. Du kan dobbelttjekke om du har gjort det korrekt, ved at kigge på den grønne boks. Her kan man se at der nu står "Lektioner: 4", det vil sige at rettelsen er gået i gennem.

Ændre hold og undervisere

Det er muligt at ændre holdet og undervisere på en aktivitet. Først skal aktiviteten foldes ud, det gør du ved at klikke på aktiviteten, som vist nedenfor.

Aktiviteten er foldet ud, og det er nu muligt at skifte hold og undervisere ved funktionen der er vist nedenfor. (Den lilla boks er underviserens initialer. De er sløret i dette eksempel, og fiktive navne er brugt i stedet)

Når du har trykket på knappen "Skemahold og undervisere" foldes en menu ud.

Her kan man først og fremmest tilføje eller fjerne, et eller flere hold fra aktiviteten. Det gør du ved at trykke på holdene, og de bliver tilføjet/fjernet - se eksempel nedenfor. Her kan man se at hold A er blevet fjernet fra aktiviteten, og hold B og C er blevet tilføjet til aktiviteten.

Det næste du kan gøre er, at ændre i underviseren på holdet. I eksemplet nedenfor kan du se, at Pia skal undervise på hold A.

Hvis du for eksempel vil skifte Pia ud med Bo, så starter du med at trykke på knappen "Vælg undervisere" - se nedenfor.

Herefter vil en rullemenu komme til syne, med en liste over alle de undervisere der er tilknyttet dette undervisningsforløb (1). Her kan man se at Pia er markeret, og hun er altså underviser på denne aktivitet nu (2).

Det er også muligt at tilføje en ny underviser, hvis du skal sætte en på, der ikke er på listen (3)

Hvis du for eksempel vil skifte Pia ud med Bo, så fjerner du bare markeringen fra Pia (1) og tilføjer Bo (2).

Det burde nu gerne se ud som nedenfor. Bo er tilføjet (1), og Pia er fjernet fra aktiviteten (2). Du kan nu trykke på knappen "luk" (3)

Du kommer nu tilbage til denne menu, hvor du kan gentage overstående for flere hold, hvis der er brug for det. Hvis der ikke skal ændres på andre hold, så tryk på "luk" igen (1). Her kan man også se at ændringen er gået i gennem, og at det er Bo der nu er underviser på denne aktivitet (2).

Fælles undervisning eller per hold

Hvis du har en aktivitet med 2 eller flere hold, kan du definere om det skal være fællesundervisning eller undervisning per hold. Hvis man vælger at det skal være fælles undervisning, kommer det ind i skemaet med 1 lokale og fælles undervisere til holdene på aktiviteten. Hvis man vælger undervisning per hold, kommer det ind i skemaet med et lokale til hvert hold med de individuelle undervisere der er sat på holdene.

For at definere om det skal være fælles undervisning eller undervisning per hold, skal du først åbne aktiviteten, hvilket du gør ved at klikke på aktiviteten som vist nedenfor.

Aktiviteten foldes nu ud, og der kommer en funktion frem hvor man kan vælge mellem fælles undervisning eller undervisning per hold.

Tryk på funktionen, og der kommer en menu frem.

Du kan nu vælge om det skal være fælles undervisning eller undervisning per hold. Når du har valgt så fold aktiviteten sammen igen, ved at klikke på den.

Aktiviteten er nu foldet sammen og du kan se ugeoversigten. Du kan dobbelttjekke om ændringen er gået i gennem, ved at kigge på de bokse der er vist nedenfor. Hvis der er valgt fællesundervisning, er boksen sort (1). Hvis der er valgt undervisning per hold, er boksen grå (2).

Ændre lokalebehov

Hvis du ønsker at ændre lokalebehovet på en aktivitet, skal du først gå ind i det undervisningsforløb hvor ændringen af et lokalebehov ønskes.

Uge 2 er lagt, og her er ønsket, at ændre lokalebehovet på den aktivitet der hedder "Holdets time". Først skal du klikke på aktiviteten.

Aktiviteten foldes ud, og til venstre ses en boks der handler om lokalebehov.

Inde i boksen er der en række funktioner som kan bruges.

(1) Hvilken uddannelsesinstitution - altså hvor undervisningen skal foregå

(2) Hvor mange lokaler der ønskes pr. hold

(3) Hvilken lokaletype der ønskes

Klikker du på "Uddannelsesinstitution" (1), vil det se ud som nedenfor. Du kan her vælge hvilket campus undervisningen skal foregå på. Klik på det ønskede campus, og dette bliver nu ændret.

Klikker du på "Antal lokaler pr. hold" (2), kan du via pilene til højre, (se billede nedenfor) vælge hvor mange lokaler der ønskes pr. hold.

Klikker du på "Lokaletype" (3), vil det se ud som nedenfor, og du kan nu vælge hvilken lokaletype du ønsker. Når du opretter en ny aktivitet står den automatisk på "Generel undervisning", det er altså kun hvis du ønsker et andet lokale end et generelt undervisningslokale, at du skal gå ind og ændre det. Fx hvis du har brug for et auditorium, grupperum eller intet lokale.

Hvis du ønsker et specifikt lokale er det også muligt. Tryk på knappen som vist nedenfor (1), og det vil nu være muligt at ønske et specifikt lokale (2).

Tryk på boksen og skriv det lokale der ønskes, se eksempel nedenfor, hvor lokale SIG.A014 ønskes. Tryk på lokalet (skrevet med rødt), og det bliver nu valgt.

Lokalet er nu valgt. Se nedenfor.

Du kan nu folde aktiviteten sammen, ved at klikke på aktiviteten (se nedenfor). Det specifikke lokale ønske er nu gemt.

Behov for opsætning/oprydning

Har du behov for opsætning og oprydning i lokalet, så klik først på aktiviteten så den foldes ud (1)

Klik derefter på knappen der er markeret med (2) nedenfor

Fold aktiviteten sammen igen ved at klikke på den (1) - ændringerne er nu gemt

Behov for at booke udstyr til aktiviteten

Har du behov for at booke udstyr til lokalet, så klik først på aktiviteten så den foldes ud (1)

Klik derefter på knappen der er markeret med (2) nedenfor, en menu foldes ud hvor du kan vælge hvilket udstyr du skal bruge

Der kommer nu en menu frem hvor du kan vælge. Klik på det du ønsker at vælge. Fold derefter aktiviteten sammen ved at klikke på den.

Ændre behov til aktivitetens placering i tid

Det er muligt at ændre ønske til aktivitetens placering i tid. Det er både muligt at placere aktiviteterne i kronologisk rækkefølge, ønske en specifik ugedag, ønske et specifikt tidspunkt og vælge om en aktivitet skal være afhængig af en anden aktivitet. Se vejledninger nedenfor, for hjælp til hvordan man gør.

Rækkefølge ift. andre aktiviteter

Hvis du vil ændre rækkefølgen på aktiviteterne, kan du klikke på en aktivitet, holde musen inde, og trække aktiviteten op eller ned. Se eksempel nedenfor - her er ønsket af bytte rundt på "Studiestart 3" (1) og "Holdets time" (2), så "Holdets time" kommer først. Billedet nedenfor viser hvordan det ser ud inden der byttes rundt på aktiviteterne.

Nedenfor kan man se at "Studiestart 3" er i gang med at blive rykket ned under "Holdets time".

- Klik først på den aktivitet du vil rykke (1)

- Hold venstre museknap nede, og træk så aktiviteten hen hvor du ønsker. På billedet kan man se at der kommer en rød stiplet linje (2) hvor aktiviteten er ved at blive rykket hen.

- Slip nu venstre museknap, når aktiviteten er inde i den røde stiplede boks.

Aktiviteten er nu rykket. Det er også muligt at trække aktiviteter på denne måde på tværs af uger.

Specifik ugedag

Hvis du ønsker at placere aktiviteten på en eller flere bestemte ugedage, så skal du først folde aktiviteten ud, ved at klikke på den.

Aktiviteten er nu foldet ud, og her findes en funktion der hedder "specifik ugedag", den skal du trykke på. Se billede nedenfor.

Derefter åbnes en funktion hvor du kan vælge en eller flere ugedage - se billede nedenfor.

Tryk på "Ugedag", og de andre dage vil komme frem.

Du kan nu vælge en eller flere dage hvor aktiviteten ønskes placeret. Vælger du flere dage, betyder det ikke at undervisningen kommer til at ligge alle dage, men en af dagene.

Klik på knappen som vist nedenfor, og menuen foldes sammen.

Du kan nu lukke aktiviteten ved at klikke på den.

Aktiviteten er nu foldet sammen, og du kan dobbelttjekke om ændringen er gået i gennem ved at kigge på de turkise felter - se billede nedenfor.

Specifikt tidspunkt

For at vælge et specifikt tidspunkt, skal der i forvejen være valgt en specifik ugedag (se vejledning for "specifik ugedag")

Når der er valgt en specifik ugedag, er det muligt at vælge et specifikt tidspunkt. Når aktiviteten er foldet ud som vist nedenfor, er der i højre side en funktion hvor du kan vælge specifikt tidspunkt for aktiviteten.

Klik på knappen som vist nedenfor (1) og du kan herefter vælge et start tidspunkt (2) og et slut tidspunkt (3).

Når du har valgt et start- og slut tidspunkt, kan du klikke på aktiviteten som vist nedenfor, aktiviteten foldes nu sammen igen.

Når aktiviteten er foldet sammen igen, kan du dobbelttjekke om ændringen er gået i gennem. Det gør du ved at kigge på det turkise og grønne felt som vist nedenfor. Her kan man se at ændringen er gået i gennem.

Placerings afhængighed af en anden aktivitet

Start med at folde den aktivitet ud, som du ønsker skal være afhængig af en anden aktivitet. Det gør man ved at klikke på aktiviteten som vist nedenfor.

Aktiviteten er nu foldet ud, og der vil være en funktion der hedder "afhængig af anden aktivitet". Den skal du klikke på.

Det vil nu være en mulighed at vælge hvilken aktivitet, som den åbnede aktivitet placering skal være afhængig af (1), derudover er det muligt, at vælge hvilken slags afhængighed det skal være (2)

Klik på "afhængig af anden aktivitet" og en menu vil komme frem hvor du kan vælge hvilken aktivitet, den åbnede aktivitet skal være afhængig med

Når du har valgt hvilken aktivitet, som den åbnede aktivitet skal være afhængig af, skal du vælge hvilken slags afhængighed aktiviteten skal have. Hvis du klikker på "vælg tid mellem aktiviteter" vil der komme en menu frem.

Her kan du vælge hvilken slags afhængighed aktiviteten skal have til den anden valgte aktivitet. Du kan vælge mellem:

(1) At aktiviteten skal ligge på samme tid som den valgte aktivitet

(2) At aktiviteten skal ligge lige efter den valgte aktivitet - altså samme dag

(3) At aktiviteten skal ligge efter den valgte aktivitet, men ikke nødvendigvis samme dag

Derudover kan man vælge hvor mange dage der skal være mellem aktiviteterne

Når du har valgt hvilken afhængighed aktiviteten skal have, kan du folde aktiviteten sammen igen ved at klikke på den.

Masserediger aktiviteter

Hvis du skal lave en større ændring på flere aktiviteter ad gangen, er der mulighed for at bruge en masseredigeringsfunktion. Den kan du få brug for, hvis du for eksempel skal udskifte en underviser til en anden på hele forløbet, udskifte et hold med et andet hold, redigere i ønsket om lokaletype eller redigere i flere titler ad gangen. *Nedenfor kan du finde vejledninger til dette.

Masserediger undervisere

For at masseredigere undervisere skal du først ind i masseredigeringsfunktionen. Dette gør du ved at klikke på "Start masseredigering" som vist nedenfor.

Det ser nu ud som på billeden nedenfor. Der kommer forskellige funktioner frem hvor du både kan tilføje/fjerne/erstatte undervisere (1). Du skal først vælge hvilke aktiviteter der skal redigeres. Her kan man både vælge:

- Alle aktiviteter på forløbet (2)

- Alle aktiviteter en bestemt uge (3)

- Individuelle aktiviteter (4)

Nu kan man tilføje, fjerne eller erstatte undervisere på alle aktiviteterne. Nedenfor vil der være et eksempel på hvordan man erstatter undervisere. Princippet er det samme hvis man skal tilføje eller fjerne undervisere.

Vælg den knap der hedder "Erstat underviser", og der vil komme en menu frem, som vist på billedet nedenfor. Her kan du vælge hvilken underviser der skal erstattes (1), og hvilken underviser denne skal erstattes med (2). Man kan vælge det per hold (3). Når du er færdig trykker du gem, og ændringerne er gemt (4).

Til sidst skal du huske at klikke på "Afslut masseredigering", så du kommer ud af masseredigeringsfunktionen

Masserediger Skemahold

Hvis et hold skal byttes ud med et andet hold på flere aktiviteter, er det muligt at gøre via masseredigeringsfunktionen. Det er både muligt at gøre for bestemte dage, bestemte uger eller for hele forløbet. Start med at gå ind i det forløb du vil lave ændringerne i. Som vist nedenfor er der en funktion der hedder "Start masseredigering", den skal du klikke på.  

Det ser nu ud som på billeden nedenfor. Der kommer forskellige funktioner frem hvor du både kan tilføje/fjerne/erstatte skemahold (1). Man skal først vælge aktiviteter der skal redigeres. Her kan man både vælge:

- Alle aktiviteter på forløbet (2)

- Alle aktiviteter en bestemt uge (3)

- Individuelle aktiviteter (4)

I dette eksempel bruger vi alle aktiviteterne. Den skal krydses af (1), og funktionerne i toppen kan nu vælges (2).

Nu kan man tilføje, fjerne eller erstatte skemahold på alle aktiviteterne. Nedenfor vil der være et eksempel på hvordan man erstatter skemahold. Princippet er det samme hvis man skal tilføje eller fjerne skemahold.

Vælg den knap der hedder "Erstat skemahold" (1), og der vil komme en menu frem, som vist på billedet nedenfor (2).

Nu kan du vælge hvilket hold du vil erstatte (1), og hvilket hold det skal erstattes med (2). Du kan derudover vælge om du vil flytte underviserne med (3). I eksemplet nedenfor kan man se at hold E skal erstattes med hold J. Til sidst trykker du gem (4), og holdet bliver nu erstattet.

Til sidst skal du huske at klikke på "Afslut masseredigering", så du kommer ud af masseredigeringsfunktionen

Masserediger lokaletyper

Man kan masseredigere lokaletyper inde i systemet. Det kan for eksempel være hvis holdet er blevet større eller mindre, eller hvis aktiviteterne skal foregå i et auditorium i stedet. Først skal du ind på det forløb du ønsker at redigere i, og derefter aktivere masseredigeringsfunktionen, ved at klikke på knappen som vist nedenfor.

Masseredigeringsfunktionen er nu aktiveret, og, der vil komme forskellige valgmuligheder frem. Man skal først vælge hvilke aktiviteter der skal redigeres. Her kan man både vælge:

- Alle aktiviteter på forløbet (1)

- Alle aktiviteter en bestemt uge (2)

- Individuelle aktiviteter (3)

Når du har valgt hvilke aktiviteter der skal redigeres, skal du vælge funktionen "Skift lokaletype".

Der kommer nu en menu frem, hvor du først skal vælge hvilken lokation aktiviteterne skal foregå på (1). Derefter skal du også vælge lokaletypen (2).

Nedenfor vises et eksempel, hvor der bliver valgt at aktiviteterne skal foregå i et auditorie, i stedet for et generelt undervisningslokale.

Tryk derefter gem og der er nu skiftet lokaletype.

Når du er færdig er det vigtigt at klikke på "Afslut redigering", så du kommer ud af masseredigeringsfunktionen

Masserediger titler

Hvis man skal masseredigere titler inde i systemet, skal man først ind på masseredigeringsfunktionen. Det gør man ved at klikke på "Start masseredigering", som vist nedenfor.

Masseredigeringsfunktionen er nu aktiveret, og, der vil komme forskellige valgmuligheder frem. Man skal først vælge hvilke aktiviteter der skal redigeres. Her kan man både vælge:

- Alle aktiviteter på forløbet (1)

- Alle aktiviteter en bestemt uge (2)

- Individuelle aktiviteter (3)

Når du har valgt hvilke aktiviteter der skal redigeres, skal du vælge funktionen "Erstat titler".

Der vil nu komme en menu frem hvor man kan se en oversigt over alle titlerne på de valgte aktiviteter. du kan nu redigere i dem, det er bare vigtigt, at antallet af linjer er det samme som antallet af markerede aktiviteter.

Når titlerne er rettet som ønsket, så klik på fortsæt.

Der vil nu komme en menu frem hvor du kan se en oversigt over rettelserne (1). Hvis ændringerne ser ud som ønsket, så klik på gem (2)

Klik nu på "afslut masseredigering" som vist nedenfor, for at komme ud af masseredigeringsfunktionen

Rediger undervisere i et undervisningsforløb

Rediger undervisere i et undervisningsforløb

Du kan redigere undervisere ved først at klikke på funktionen vist nedenfor.

Du kommer nu ind på en side hvor du kan redigere:

(1) Tilføje en underviser

(2) Tilføje eksisterende dummy underviser

(3) Tilføje dummy underviser

(4) Oversigt over hvilke undervisere der er tilknyttet til forløbet

Rediger skemahold i et undervisningsforløb

Rediger skemahold i et undervisningsforløb

Du kan redigere skemahold ved først at klikke på funktionen vist nedenfor.

Du kommer nu ind på en side hvor du kan redigere. Tryk på "Tilføj/fjern skemahold"

Der kommer nu en menu frem hvor du kan vælge hvilke skemaohld der skal tilføjes til undervisningsforløbet.

(1) Du kan søge efter holdet

(2) Tryk på holdet så der kommer et flueben

(3) Tryk gem og holdene bliver tilføjet

Rediger indstillingerne for et undervisningsforløb

Rediger indstillingerne for et undervisningsforløb

Du kan redigere i indstillingerne ved først at klikke på funktionen vist nedenfor.

Du kommer nu ind på en side hvor du kan redigere:

(1) Navnet på et undervisningsforløb

(2) Lokationen på et undervisningsforløb

(3) Startdato

(4) Slutdato

(5) Hvor mange lektioner de typisk har

(6) Når du er færdig så tryk gem

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Introduktion til Skemaønsker
Næste Vejledning Overblikssider
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os