Vejledninger

Code of Conduct i Grant Manager

Senest opdateret

Code of Conduct for Brugere af Grant Manager på KP

Dette Code of Conduct er udformet for at fremme en sund og sikker brug af Grant Manager og for at beskytte de værdifulde oplysninger, der deles på tværs af medarbejdere. Ambitionen om at KP deler med KP og at vi bliver klogere og dygtigere ved at lære af hinanden, står på en tillidsrelation mellem medarbejderne. Alle brugere forventes derfor at følge disse retningslinjer. Overtrædelse af denne adfærdskodeks kan medføre disciplinære foranstaltninger og kan have juridiske konsekvenser.

Fortrolighed og Datasikkerhed:

  • Alle brugere forpligter sig til at beskytte alle oplysninger og data, der er tilgængelige i systemet, og forpligter sig til ikke at dele med brugere udenfor KP, offentliggøre eller misbruge oplysninger uden passende tilladelse.
  • Alle brugere forpligter sig til kun at anvende og tilgå relevante oplysninger, dokumenter og lignende i systemet ift. brugerens arbejdsopgaver og rolle på KP. Det bemærkes at systemet logger aktivitet i systemet.
  • Dokumenter i systemet der ikke hører under ens eget arbejdssted og område må ikke fjernes, downloades eller kopieres fra systemet til andre lokaliteter, så som teams-mapper, OneDrive eller lign. uden passende tilladelse.

Efterlevelse af Regler og Politikker:

  • Alle brugere skal overholde alle gældende regler, love og interne politikker, der vedrører brugen af systemet, herunder ophavsrettigheder og beskyttelse af intellektuel ejendom.
  • Alle brugere skal følge retningslinjer for adgangskontrol og dokumentdeling fastsat af systemadministratorer.

Opførsel og Ansvarlighed:

  • Alle brugere skal arbejde professionelt og ansvarligt med systemet, og undgå at ændre andres data eller gøre noget, der kan skade systemets integritet eller ydeevne.
  • Alle brugere skal straks rapportere eventuelle sikkerhedsproblemer, fejl eller mistænkelig aktivitet til systemadministratorer.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Log ind på Grant Manager
Næste Vejledning Introduktion til projektmodulet
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os