Vejledninger

Kommunikatoin med studerende studerende i Teams

Senest opdateret

Der er flere forskellige måder at kommunikere med dine studerende i Teams på. Hvilken form du vælger, afhænger bl.a. af indholdet af din kommunikation samt antallet af modtagere. 

Vær opmærksom på at tjekke din uddannelses retningslinjer for det digitale læringsmiljø. Her kan du se hvilke rammer og beslutninger, der er truffet for hvor og hvordan du skal kommunikere med dine studerende.

Hvordan vælger du den rette kommunikationskanal?
Kommunikation er en vigtig del af det digitale læringsmiljø. Når du vælger kommunikationskanal i Teams, bør du overveje formålet med din besked, hvem den er relevant for, og om indholdet er af fælles, individuel eller formel karakter. En tydelig og konsekvent kommunikationspraksis understøtter de studerendes læring, skaber gennemsigtighed og bidrager til et velfungerende læringsmiljø.

Expand or collapse content Indlæg – Kommunikation til mange (helt hold eller hel årgang)

Et indlæg er et opslag i en kanal i Teams. Dette bruges når du skal kommunikere til mange studerende – f.eks. et helt hold eller en hel årgang. Et indlæg kan bruges til at starte en samtale om noget fagligt, give en fællesbesked, lave en hurtig afstemning og lign. 

Sådan opretter og indstiller du et indlæg:

  • 1) Klik på den kanal du vil lave indlægget i og klik herefter på "Slå op i kanal"
  • 2) Nu kan du skrive dit indlæg og bl.a. vælge, om det skal slås op som en meddelelse ved at klikke på megafonikonet. Dette kan skabe mere blikfang. 

Husk, at alle der har adgang til teamet kan se indlægget. 

Det kan være en fordel at tagge holdet eller enkelte modtagere ved at bruge @, som vi kender det fra andre sociale platforme. Dem der er tagget vil få en notifikation.  

  • 3) Hvis du klikker på "+" kan du lave forskellige indstillinger for dit indlæg.  

Her kan du:

  • "Planlægge meddelelse": Vælge om indlægget først skal blive synligt på et senere tidspunkt
  • "Angive leveringsindstillimger": Vælge om indlægget skal markeres som vigtig
  • "Optage videoklip": Optage et one take videoklip
  • "Skifte tilladelser": Skifte tilladelse i forhold til om de studerende må kunne svare på indlægget
  • "Slå op i andre kanaler": Vælge om indlægget skal slås op i flere kanaler/teams. 
  • 4) Når du er færdig med dit indlæg, klikker du på "slå op"
Expand or collapse content Chat – Uformel kommunikation og samtale med få personer

Chat anvendes typisk til uformelle samtaler mellem enkelte eller få studerende og medarbejdere. Chatten er kun tilgængelig for de personer, der deltager, og fungerer som et privat rum. Her kan du sende beskeder, dele dokumenter, lave skærmdeling samt foretage lyd- eller videoopkald. 

Det er vigtigt, at chat ikke anvendes til emner, der kræver journalisering. 

Du kan starte en chat på flere måder  

  • 1) Under Chat i sidemenuen til venstre. Her klikker du på "Ny meddelelse" i toppen.   
  • 2) I søgebjælken i toppen af Teams-vinduet. Her søger du på den du gerne vil starte en chat med
  • 3) Når du klikker på deres navn, startes chatten automatisk. 
  • 4) Hvis I er tre eller flere i chatten, kan I give gruppechatten et navn ved at klikke på blyanten ved siden af jeres navne.

Hvis der tilføjes personer til chatten, efter den er startet, skal der vælges, hvor meget af chathistorikken der skal deles med denne person. 

  • 5) Du kan ringe til personer, du har en chat med, ved at klikke på opkaldsikonet og vælge, om det skal være lyd- eller videoopkald.

Du kan inddele din chats i forskellige grupperinger/sektioner. Du har allerede en favoritsektion, men kan altså tilføje flere samme sted.

  • 6) Du opretter en ny sektion. Her kunne du f.eks. lave en der hedder ’Chat med studerende’, hvor du kan lægge de chats du har med studerende. 
    Du kan flyt en chat til en anden sektion ved at trække og slippe eller klikke på de tre prikker ved siden af chatten og vælge flyt til. 
Expand or collapse content Mail – Den formelle kommunikationskanal

KP-mail/Outlook bruges til at sende officielle beskeder og til at kommunikere om emner, som muligvis skal journaliseres. Hvis dine samtaler med studerende handler om sådanne emner, bør du henvise dem til at bruge mail.

Du finder øvrige vejledninger til det digitale læringsmiljø her.

Har du spørgsmål eller behov for hjælp, kan du altid kontakte Basen.

0 kommentarer

Tilføj din kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Adgang til et holdteam i Teams
Næste Vejledning Rediger ’startside’ i et team i Teams
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os