Vejledninger

Hvordan får man en kø til at afspille "vi har i øjeblikket travlt"= Hot Item

Senest opdateret

Denne vejledning forudsætter at du befinder dig i Supervisor-vinduet i Miralix.

Vejledningen viser, hvordan du sætter op, at en kø løbende afspiller en besked som f.eks. "vi har i øjeblikket travlt, og det kan forekomme længere ventetid" eller "Find mere information på kp.dk"

Lav en lydbesked, hvis den ikke allerede findes

Hvis du ikke har en lydfil, der skal afspilles, så skal du først oprette en.

Det gør du ved at:

  1. Vælge menupunktet Værktøjskasse
  2. Vælg menupunktet Lyd
  3. Vælg 'Tilføj ny lyd'

Navngiv den nye lyd og klik på "Opret"

Vælg hvilke adgangsgrupper, der skal kunne se lyden. Lad blot fluebenene stå og tryk på Gem

Klik nu på "Ring op". Du vil nu blive ringet op på det telefonnummer, der står angivet. Følg instrukserne for at indtale og gemme lydbeskeden.

Tilføj beskeden til den relevante kø

Du skal nu tilføje beskeden til den kø, hvor beskeden skal afspilles

  1. Vælg Kø
  2. Vælg den kø, der skal tilføjes en besked på

Vælg nu fanen "Hot item opsætning" (1) og klik på knappen "Tilføj" (2)

  1. Klik på "Aktiver hot item"
  2. Angiv et navn
  3. Vælg den lyd, der skal afspilles
  4. Vælg hvor lang tid, der skal gå, før beskeden afspilles første gang.
  5. Vælg hvor mange gange, beskeden skal afspilles
  6. Vælg hvor mange sekunder, der skal gå mellem hver afspilning.

Tryk på "Gem ændringer". Hvis du ikke kan se knappen "Gem ændringer", så luk menuen Værktøjskasse.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Hvordan ændrer jeg åbningstid?
Næste Vejledning Guide til Miralix DeskTop
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os