Vejledninger

Overblikssider

Senest opdateret

Under hvert semester og uddannelsesudbud bliver der vist tre overbliksvisninger.

1. 'Overblik over undervisere'

2. 'Overblik over skemahold'

3. 'Overblik over lokationer'

'Overblik over undervisere' kan fungere som et værktøj for den enkelte uddannelsesleder, koordinator eller underviser til at få et overblik over både ønsket og skemalagt undervisning. Dette vil blive uddybet i de følgende afsnit.

1. 'Overblik over undervisere'

På siden 'Overblik over undervisere' vises et overblik over undervisernes belastning opgjort som antal undervisningslektioner i de enkelte uger på semesteret. 

Foruden de aktiviteter der planlægges i Skemaønsker, tæller de aktiviteter underviseren er tilknyttet i TimeEdit (fx ferie eller kurser) også med i overbliksvisninger. 

 

Hvis en underviser har mere end 20 lektioner indenfor en uge er der lavet er en gul farvemarkering.

Hvis en underviser har mere end 30 lektioner indenfor en uge, er der lavet en rød farvemarkering.

 

Farvemarkeringerne er vejledende og det er de enkelte uddannelser der vurderer om der skal handles i forhold til dem. 

 

Du kan altid klikke ind på den enkelte uge for en underviser for at se, hvilke konkrete lektioner underviseren har i denne uge.

Dette kan bruges til at skabe et overblik over undervisningsforløbet for den enkelte uddannelsesleder, koordinator eller underviser.

Under 'overblik over undervisere' kan man klikke på en persons initialer ude til venstre og få et overblik over den enkelte uddannelsesleder, koordinator eller undervisers undervisningsgange på tværs af uddannelsesudbud, som det ses på billedet nedenfor.

Derudover kan man på denne side vælge at eksportere denne data til Excel. Dette giver ekstra muligheder for at sortere og skabe et bedre overblik, hvilket vil blive forklaret i det følgende.

EXCEL funktionen

Når du har downloudet excel-arket skal du (1) markér en vilkårlig celle i tabellen og (2) vælge 'Formatér til tabel' under fanen 'Hjem'.

På denne måde får du mulighed for at filtrere i tabellen.

For at filtrere skal du klikke på pilen ved siden af en kolonneoverskrift, så vises der et menuvindue, hvor du kan vælge specifikke værdier eller kriterier for at filtrere dataene i den pågældende kolonne.

I eksemplet nedenfor er 6. og 7. semester valgt; når du trykker OK, vil kun disse semestre blive vist i tabellen.

Det er specielt brugbart at se på:

  • Kildesystemer
  • Uger
  • Undervisningsforløb

Kildesystemer

Under Kildesystemer står der enten 'Skemaønsker' eller 'Timeedit', som henviser til henholdsvis de ønsker, der er angivet i Skemaønsker, og den skemalægning, der er foretaget i Timeedit. Dette kan bruges til at få et overblik over, hvordan dit endelige skema ser ud, samt hvilke ændringer der er foretaget i forhold til de oprindelige ønsker i Skemaønsker.

Nedenfor ses et eksempel, hvor ugerne er sorteret fra laveste til højeste, og der er valgt kun at vise 'Timeedit' under 'Kildesystemer'. På denne måde får du en oversigt over dit planlagte skema, herunder hvilke hold det drejer sig om, hvor meget undervisning du har per uge, samt hvilke lokaler du skal være i hvornår.

Et andet eksempel kunne være at beholde både 'Skemaønsker' og 'Timeedit' under 'Kildesystemer'. På den måde kan du skelne mellem, hvad der er blevet ønsket, og hvad der er skemalagt. For eksempel viser nedenstående, at undervisningen 'Perspektiver på værtsskab' er ønsket til uge 17 i Skemaønsker, men er blevet skemalagt til uge 16 i Timeedit.

Uger

Du kan sortere i ugerne ved (1) at klikke på 'Sorter med mindste (eller største) først' eller (2) ved at vælge de specifikke uger, du ønsker at kigge nærmere på.

Dette kan for eksempel bruges til at få et overblik over, hvor mange timer du har i en uge, ved at sammenligne med kolonnen 'Antal lektioner' til venstre for 'Uge' kolonnen.

Undervisningsforløb

Et andet eksempel kunne være at sortere efter Undervisningsforløb, hvis du kun ønsker at se, hvilken undervisning du har på et bestemt semester, som vist i nedenfor.

2. 'Overblik over skemahold'

På siden 'Overblik over skemahold' vises et overblik over det enkelte holds belastning opgjort som antal undervisnings lektioner i de enkelte uger på semesteret.

Hvis et hold har mere 25 undervisningslektioner indenfor en uge er der lavet en gul farvemarkering.

Hvis er hold har mere end 30 undervisningslektioner indenfor en uge er der lavet en rød farvemarkering. 

 

Farvemarkeringerne er vejledende og det er de enkelte uddannelser der vurderer om der skal handles i forhold til dem. 

 

Du kan altid klikke ind på den enkelte uge for et skemahold for at se, hvilke konkrete lektioner skemaholdet har i denne uge. 

3. 'Overblik over lokationer'

På siden 'Overblik over lokationer' vises et overblik over belastningen på lokaler.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Rediger undervisningsforløb
Næste Vejledning Kvalitetstjek, belastning og klarmeldingsprocessen
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os