Vejledninger

Opret et nyt projekt

Senest opdateret

OBS! Du skal have tildelt særlige brugerrettigheder for at kunne oprette og redigere projekter i Grant Manager.

Hvis du ikke mener, du har de rette brugerrettigheder, skal du kontakte din lokale Grant Manager superbruger. Se her, hvem  din nærmeste superbruger er her: Find din lokale superbruger.

1. Tilgå projektmodulet

Klik på ”Projekter” i menuen til venstre.

GrantManager.io | Project page og 1 side mere - Skole - Microsoft​ Edge

2. Klik på "Nyt projekt"

Øverst til højre klik på "Nyt projekt".

3. Udfyld formularen

Der åbnes et formular, hvor du trin-for-trin skal indtaste oplysninger om projektet.

4. Obligatoriske indtastningsfelter ved oprettelse af et projekt:

Herunder kan du læse i detalje om, hvilke felter er obligatoriske, og hvordan de skal udfyldes.

Projekttitel

Her skal du angive projektets fulde titel på dansk (OBS! Det er ikke nok at angive projektes forkortelse). En eventuel forkortelse kan tilføjes i parentes efter den fulde projekttitel. Du vil altid kunne ændre titlen på dit projekt på et senere tidspunkt ved at redigere i projektets grundoplysninger.

Husk fuld projekttitel på dansk og eventuel forkortelse i parentes.

Projektets status

Her skal du angive i hvilken fase, projektet befinder sig i. Ved oprettelse af projektet i Grant Manager kan du vælge mellem følgende to projektstatus/faser:

Kladde – når et projektet er i udvikling og endnu ikke har affødt en afsendt ansøgning.

Aktivt –  når projektet har udmøntet en afsendt ansøgning til en udvalgt støttemulighed, og den endnu ikke er bevilget eller droppet.

Du kan på et senere tidspunkt gå tilbage til projektet og ændre projektstatus til:

Afsluttet - Et projekt skal angives som afsluttet, når projektet har modtaget bevilling.

Droppet – Et projekt skal angives som droppet, når den er sat på standby eller er droppet.

Læs her, hvordan du ændrer status på et projekt (INDSÆT LINK).

Placering

Her kan du via rullemenuen vælge hvilken insitut/uddannelse/afdeling/FoU-program projektet hører til på KP. Projekter skal, såfremt det er muligt, tilknyttes helt ned til FoU-programniveau.

Projektansvarlig

Her skal du angive navn på den person/bruger på KP, der er ansvarlig for udarbejdelsen af det nærværende projekt på KP. Det vil typisk være projektlederen (ikke projektkoordinatoren, der understøtter projektansøgningen).

Oprettelsesdato

Her angives datoen for, hvornår man starter med at udvikle projektet. Dette er typisk dags dato for oprettelsen af projektet i Grant Manager.

Startdato

Indtast projektets forventede startdato i tilfælde af bevilling (ikke tidspunktet for projektets oprettelse i Grant Manager).

Slutdato

Indtast projektets forventede slutdato i tilfælde af bevillingen.

Ph.d.-projekt

Her skal du angive om projektet er et ph.d.-projekt eller ej (ja/nej). Et projekt betegnes i Grant Manager som et ph.d.-projekt, hvis det drejer sig om et selvstændigt ph.d.-projekt. Hvis det drejer sig om et større projekt, der indeholder en eller flere ph.d.-projekter som en delelement, skal det ikke registreres som et ph.d.-projekt.

Lead

Her skal du angive om KP er hovedansøger eller ej (ja/nej).

F&U - Frascati

Her skal du angive, om det nærværende projekt er registreret som et FoU-projekt eller ej (jf. Frascatimanualens definition af et FoU-projekt).

Introduktion

Introduktion er et obligatorisk fritekstfelt, hvor du skal indtaste en beskrivende, kort tekst om projektet på dansk. Introduktionen skal gerne give et billede af, hvad projektet handler om.

Indsæt her ca. 10 linjer med beskrivelse af projektet på dansk.

Projektbeskrivelse

I Projektbeskrivelse kan man uploade et dokument med en længere og mere uddybet beskrivelse af projektet. Det er ikke obligatoriske at uploade et dokument i projektmodulet, derfor skal du i rullemuen vælge mellem:

Opret ikke: hermed vælger du ikke at uploade en projektbeskrivelse.

Upload nyt dokument: hermed kan du uploade en dokument fra din pc.

Adgangen til uploadede filer er begrænset til personer tilknyttet projektet samt lokale og tværgående superbrugere

Budget- og finansieringsplan

I Budget- og finansieringsplan er det muligt at uploade projektets overordnede budget. Det er ikke obligatorisk at uploade et budget, derfor skal du i rullemenuen vælge mellem:

Opret ikke: hermed vælger du ikke at uploade et budget.

Upload nyt dokument: hermed kan du uploade en dokument fra din pc.

Adgangen til uploadede filer er begrænset til personer tilknyttet projektet samt lokale og tværgående superbrugere.

Projektets adresse

Her skal du angive adressen på den KP lokation, hvor projektet er forankret.

Hovedbudget:

Hvis KP er LEAD (hovedansøger):

Under hovedbudget angives de samlede projektudgifter inkl. partnernes andel og projektets samlede direkte egenfinansiering (=hvad koster hele projektet).

Hvis KP er PROJEKTDELTAGER (ikke hovedansøger):

Under hovedbudget angives andelen af budgettet som tilgår KP inkl. KP's direkte egenfinansiering.

Egenfinansiering

Under egenfinansiering angives KP's direkte egenfinansiering, uanset om KP er LEAD (hovedansøger) eller projektdeltager.

Anden medfinansiering

Hvis KP er LEAD (hovedansøger):

Under anden medfinansiering angives partnernes direkte medfinansiering. Det er relevant at udfylde hvis fx andre parter bidrager med finansiering til projektets gennemførsel - f.eks. en kommune.  

Hvis KP er PROJEKTDELTAGER (ikke hovedansøger):

Hvis KP ikke er LEAD, er feltet anden medfinansiering ikke relevant og udfyldes ikke.

Hovedbudget, med- og egenfinansiering anvendes til udregning af de økonomiske nøgletal i projektets dashboard og rapportmodul.

5. Tryk "Gem"

Når du har udfyldt alle de obligatoriske felter i formularen, trykker du "Gem" og projektet er nu oprettet.

Du kan til enhver tid gå tilbage og rette i projektets grundoplysninger, som f.eks. projekttitel, projektstatus mv. Se hvordan her:Rediger et projekt

6. Tilknyt en ansøgning til projektet

Læs her, hvordan du tilknytter en ansøgning til et projekt: Opret en ny ansøgning.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Hvordan søger man blandt projekter?
Næste Vejledning Rediger et projekt
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os