Vejledninger

Surveys

Senest opdateret

Hvis du arbejder med spørgeskemaundersøgelser, kan du importere dem til NVivo og oprette cases og caseklassifikationer til alle dine respondenter på én gang.

Expand or collapse content Forbered dit Excel-ark til import

For at dine data bliver importeret korrekt, skal du sørge for at dit Excel-ark er sat korrekt op. Tabellen nedenfor viser et eksempel på en korrekt opsat spørgeskemabesvarelse.

  • Hver række repræsenterer én respondent.
  • Kolonnerne indeholder svar på både lukkede spørgsmål (demografiske oplysninger om respondenten) og åbne spørgsmål (indhold, der kan kodes og analyseres).

Det er vigtigt at hver respondent har et unikt ID, som ikke blot er et tal. Det kan være unikke navne (evt. anonymiserede) eller f.eks. Person1, Person2, Person3 osv.

Expand or collapse content Eksporter surveys fra Microsoft Forms

Hvis du har indsamlet spørgeskemabesvarelser i et værktøj til formålet, kan du som regel eksportere besvarelserne. I eksemplet her kan du se hvordan du eksporterer besvarelser fra Microsoft Forms og klargør dem til NVivo.

Har du brug for hjælp til Microsoft Forms? Tjek denne vejledning.

  1. Find dit spørgeskema under My Forms.
  1. Klik på View responses.
  1. Hent besvarelserne som Excel-fil.
  1. Tjek at Excel-arket er sat korrekt op og at hver respondent har et unikt ID.
Expand or collapse content Importer surveys til NVivo
  1. Når din fil er klar til import, går du ind i NVivo og vælger Import - Survey - vælg format.
  1. Find din fil på dit drev og tryk på Åbn.
  1. Du ser nu en infoboks. Klik på Next.
  1. I næste vindue ser du en forhåndsvisning af din survey. Tjek at der står det korrekte tal ud for antal rækker til overskrifter (hvis du har én række til overskrifter, skal der stå et 1-tal). Ændr evt. datoformatet hvis det er relevant.
  2. Hvis alt er korrekt, klik Next.
  1. I næste vindue er der nogle flere indstillinger i forbindelse med oprettelsen af cases og klassifikationer. Klassifikationen bliver automatisk kaldt Survey Respondent, men du kan ændre navnet til noget mere dækkende, f.eks. baggrunddata eller demografiske oplysninger.
  2. Hvis alt er korrekt, klik Next.
  1. I næste vindue skal du tjekke at NVivo har fanget om de forskellige spørgsmål er åbne eller lukkede. De lukkede (closed ended) spørgsmål er dem, der bliver til caseklassifikationer. De åbne (open ended) spørgsmål bliver gemt som koder.
  2. Hvis alt er korrekt, klik Next.
  1. I det sidste vindue spørger NVivo om du vil have autokodet dine data for sentiment (positiv-negativ). Hvis dit materiale er på engelsk og du kan se et formål i at kode efter hhv. positive og negative følelser, kan du prøve at klikke den af, men for dansksproget materiale er det bedst at slå det fra.
  2. Afslut opsætningen ved at klikke på Finish.
  1. Nu vil selve tabellen med dine data ligge under Files, de åbne spørgsmål vil være kodet og ligge under Codes, hver respondent vil være oprettet som en Case og de lukkede spørgsmål vil være oprettet som Case Classifications.

0 kommentarer

Tilføj din kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Sådan importerer du filer til NVivo
Næste Vejledning Sådan koder du dine data
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os