Caseklassifikationer giver dig mulighed for at registrere demografiske oplysninger om de personer, steder eller andre cases, der indgår i dit projekt. Du kan for eksempel klassificere en case som en Person og definere attributter som alder, køn og beskæftigelse.
Har du demografiske oplysninger på dine analyseenheder i et excelark eller lignende? Så kan du importere data og automatisk oprette cases og caseklassifikationer - klik her.
- Case Classifications ligger i navigationsområdet under ’Cases’.
- Opret en ny klassifikation ved at trykke på ’Create’ i menulinjen og derefter ’Case Classification’. Alternativt kan en case oprettes ved blot at højreklikke på ’Case Classifications’ i navigationsområdet og vælge ’New Classification’.
- I dialogboksen, der popper op, skal du give klassifikationen et navn og evt. en beskrivelse. Alternativt kan du vælge en prædefineret klassifikation, hvis de passer på dine data.
- Tryk på ’OK’ og din case vil nu være synlig i listevisning under ’Cases’.
- Find din klassifikation under 'Case Classifications ' i Navigationsområdet.
- Højreklik på din klassifikation og vælg 'New Attribute'.
- På 'General'-fanen giver du parameteret et navn (f.eks. alder) og evt. beskrivelse.
- Tryk på Values for at definere værdier til parameteret (f.eks. aldersgrupper).
- Tryk på 'Add' for at tilføje en værdi.
- Skriv værdien i det tomme felt under 'Value' og tilføj så mange værdier, du har brug for ('Add').
- Afslut med 'OK'.
- Åbn klassifikationsarket ved at dobbeltklikke på klassifikationen fra listevisningen. Nu vil du se en tabel hvor dine klassifikationsværdier optræder i kolonner og de tilknyttede cases i rækker.
- Hver kolonne indeholder en dropdown-menu hvor du kan tilføje en af de værdier, du har defineret, til de enkelte cases. Så hvis Respondent1 er en 35-årig kvinde, vælger du de værdien 30-39 for alder og værdien kvinde for køn.






0 kommentarer
Tilføj din kommentar