Vancouver-standarden er her tilpasset ud fra vores erfaringer med opgaveskrivning på KP, så den passer bedre til lokale behov. Der kan derfor være mindre forskelle fra den officielle version.Den officielle version fra Citing Medicine:https://www.ncbi.nlm.nih.gov/books/NBK7256/
På retsinformation.dk, kan du se på nummereringen hvilken vejledning du skal bruge:
- LBK/LOV = Brug love/lovbekendtgørelser
- BEK = Bekendtgørelser
- BKI = Internationale konventioner
- VEJ = Vejledninger
En lov (LOV) er vedtaget af Folketinget og fastsætter de overordnede regler på et område. En lovbekendtgørelse (LBK) er en samlet version af loven, hvor senere ændringer er indarbejdet.
Hvis du anvender Schultz eller Karnov, skal du ikke angive en URL i referencen.
Referencen opstilles på samme måde som normalt, men udelad alt efter lovnummeret og datoen – dvs. skriv hverken “[Internet]” eller et link bagefter.
Sådan laver du referencen:
Format: Lovens titel. LBK eller LOV nr. xxx af dag/måned/år. [Internet]. Tilgængelig hos: link.
Eksempel: Bekendtgørelse af sundhedsloven. LBK nr 275 af 12/03/2025 [Internet]. Tilgængelig hos: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/275
Udfyldning af felter i Zotero
De fleste henter love ind med Zotero Connector f.eks. via retsinformation.dk. Zotero er ikke formateret til dansk lovgivning - derfor skal du fjerne og flytte ting rundt i referencen, for at det ser rigtigt ud. For at lovnummeret står angivet rigtigt:
I billedet til venstre, vises det hvilke felter man skal slette tekst fra med rødt. Man skal dernæst kopiere teksten fra feltet Nummer.
I billedet til højre ser du en korrekt indtastning. Den kopierede tekst fra Nummer sættes ind efter teksten der står angivet i feltet Lovens navn. De gule felter i højre billede skal være udfyldt.
Husk at tjekke at du har URL med, medmindre du har hentet kilden fra Schultz eller Karnov.
En bekendtgørelse (BEK) udstedes af et ministerium og fastlægger de mere detaljerede regler for, hvordan loven skal anvendes i praksis.
Hvis du anvender Schultz eller Karnov, skal du ikke angive en URL i referencen.
Referencen opstilles på samme måde som normalt, men udelad alt efter lovnummeret og datoen – dvs. skriv hverken “[Internet]” eller et link bagefter.
Sådan laver du referencen:
Format: Myndighed. Titel på bekendtgørelsen. BEK nr. af dag/måned/år [Internet]. Tilgængelig hos: link.
Eksempel: Uddannelses- og Forskningsministeriet. Bekendtgørelse om statens uddannelsestøtte (SU-bekendtgørelsen). BEK nr 794 af 22/06/2025 [Internet]. Tilgængelig hos: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2025/794
Modsat Lov- og lovbekendtgørelser (LBK/LOV), skal du have forfatter/ophav med på en BEK-reference.
Udfyldning af felter i Zotero
De fleste henter love ind med Zotero Connector f.eks. via retsinformation.dk. Zotero er ikke formateret til dansk lovgivning - derfor skal du fjerne og flytte ting rundt i referencen, for at det ser rigtigt ud. For at lovnummeret står angivet rigtigt:
I billedet til venstre, ses en reference hentet ind med Zotero Connectorer. Det som er som er markeret med rødt, viser hvilke felter man skal slette tekst fra Man skal dernæst kopiere teksten fra feltet Nummer.
I billedet til højre ser du en korrekt, redigeret indtastning. Den kopierede tekst fra Nummer sættes ind efter teksten der står angivet i feltet Lovens navn. De gule felter i højre billede skal være udfyldt.
Husk at tjekke at du har URL med, medmindre du har hentet kilden fra Schultz eller Karnov.
Modsat Lov- og lovbekendtgørelser (LBK/LOV), skal du have forfatter/ophav med på en BEK-reference.
Internationale konventioner er aftaler mellem lande, som Danmark har tiltrådt, og som kan have betydning for dansk lovgivning og praksis. BKI står for "Bekendtgørelse afinternational konvention".
Internationale konventioner er udarbejdet af internationale organisationer, fx FN eller Europarådet. Når Danmark tiltræder konventionen, offentliggøres den som en bekendtgørelse (BKI).
I Vancouver-format angives organisationen bag konventionen som forfatter, mens bekendtgørelsesnummeret viser den danske offentliggørelse.
Hvis du anvender Schultz eller Karnov, skal du ikke angive en URL i referencen.
Referencen opstilles på samme måde som normalt, men udelad alt efter lovnummeret og datoen – dvs. skriv hverken “[Internet]” eller et link bagefter.
Sådan laver du referencen:
Format: Organisation bag konventionen. Konventionens titel. BKI nr af dag/måned/år/ [Internet]. Tilgængelig hos: link.
Eksempel: FN. Bekendtgørelse af valgfri protokol af 19. december 2011 om en procedure for henvendelser til konventionen af 20. november 1989 om barnets rettigheder. BKI nr 2 af 11/01/2016 [Internet]. Tilgængelig hos: https://www.retsinformation.dk/eli/ltc/2016/2
Udfyldning af felter i Zotero
De fleste henter love ind med Zotero Connector f.eks. via retsinformation.dk. Zotero er ikke formateret til dansk lovgivning - derfor skal du fjerne og flytte ting rundt i referencen, for at det ser rigtigt ud.
I billedet til venstre, ses en international konvention fra retsinformation.dk hentet ind med Zotero Connectorer. Det som er som er markeret med rødt, viser hvilke felter man skal slette tekst fra
Forfatter/Ophav er default et dansk ministerium, men skal ændres - det er den internationale organisation som er forfatter, f.eks. FN eller Europarådet.
Til sidst skal BKI-nummeret fra feltet Nummer kopieres til feltet Lovens navn. Sæt et punktum, og indsæt BKI-nummeret.
I billedet til højre ser du en korrekt, redigeret indtastning. De gule felter markerer felter som skal være udfyldt for korrekt visning.
Husk at tjekke at du har URL med, medmindre du har hentet kilden fra Schultz eller Karnov.