Vejledninger

Internet, sociale medier & generativ AI

Senest opdateret

Her kan du se eksempler på henvisninger til internetsider, sociale medier og generativ AI. Du skal kun henvise til originalt indhold, så hvis du f.eks. finder en e-bog eller tidsskriftartikel via et socialt medie eller internetside, så skal du henvise til bøger eller artikler og ikke til internetsiden eller det sociale medie.

Expand or collapse content Internetsider
Expand or collapse content Hjemmesidetekst med individuel forfatter

Hvis der er angivet et eller flere forfatternavne til en hjemmesidetekst, skal du angive dem som nedenfor. Hvis der ikke er en tydelig afsender, skal du angive organisationen bag hjemmesiden som forfatter.

Litteraturlisten

Format: Forfatter, A. (årstal, dato). Titel i kursiv. Hjemmesidens navn. Web-adresse.

Eksempel: Todnem, G. (2026, 12. februar). Ny forskning: Her styrker udendørs træning livskvaliteten for dig med gigt. Gigtforeningen. https://www.gigtforeningen.dk/viden/forskning/nyt-om-forskning/ny-forskning-her-styrker-udendoers-traening-livskvaliteten/

Løbende henvisning

Format: (Forfatter, år)

Eksempel: "Naturtræning [er] bedre til at fastholde deltagerne i deres træning, fordi træningen føles mindre krævende og mere som en leg eller behagelig aktivitet" (Todnem, 2026).

År og dato

  • Hvis der er angivet år og dato på teksten, så skal du angive det i referencen.
  • Hvis der ikke er angivet år/dato, skriver du u.å. (uden år) i referencen.
  • Hvis du henviser til en hjemmeside, hvor indholdet ændrer sig løbende, f.eks. sociale medier, skal du angive hvornår du har set det indhold, du refererer til (set d. 25. marts 2026). Oplysningen indsættes før web-adressen. Se et eksempel her.
Expand or collapse content Hjemmesidetekst med organisation som forfatter

Hvis du ikke kan se navnet på en eller flere personer som forfattere, skal du angive organisationen bag hjemmesiden som forfatter. Hvis forfatter og udgiver er den samme, skal navnet kun stå på forfatterens plads. I eksemplet nedenfor er Gigtforeningen både forfatter og udgiver, og derfor udelades oplysningen på udgiverens plads.

Litteraturlisten

Format: Forfatter, A. (årstal, dato). Titel i kursiv. Udgiver. Web-adresse.

Eksempel: Gigtforeningen. (u.å.). Naturtræning - for dig med gigt. https://www.gigtforeningen.dk/naturtraening/

Løbende henvisning

Format: (Forfatter, år)

Eksempel: Naturtræning kan føre til både øget velvære og mere fællesskab (Gigtforeningen, u.å.).

År og dato

  • Hvis der er angivet år og dato på teksten, så skal du angive det i referencen.
  • Hvis der ikke er angivet år/dato, skriver du u.å. (uden år) i referencen.
  • Hvis du henviser til en hjemmeside, hvor indholdet ændrer sig løbende, f.eks. sociale medier, skal du angive hvornår du har set det indhold, du refererer til (set d. 25. marts 2026). Oplysningen indsættes før web-adressen. Se et eksempel her.
Expand or collapse content Tekst på nyhedshjemmeside

Nogle nyhedsmedier findes kun online, mens andre udgivet både online og i en trykt avis. Referencen til en tekst på en nyhedshjemmeside er identisk med referencen til avisartikler online.

Litteraturlisten

Format: Forfatter, A. (årstal, dato). Titel i kursiv. Udgiver. Web-adresse.

Eksempel: Flinch, F., & Jensen, L. B. (2026, 25. marts). Valgdeltagelse dumper til laveste niveau i 35 år. Altinget. https://www.altinget.dk/artikel/valgdeltagelsen-naar-laveste-niveau-i-over-35-aar

Løbende henvisning

Format: (Forfatter, år)

Eksempel: Ifølge Altinget har kun 84 procent af danskerne stemt til folketingsvalget 2026, hvilket er det laveste siden 1990 (Flinch & Jensen, 2026).

Expand or collapse content Generel henvisning til hjemmeside

Hvis du i din opgave nævner en hjemmeside uden at du vil henvise til en bestemt del af siden, behøver du ikke referere til den i litteraturlisten, men blot inkludere web-adressen i en parentes i din løbende tekst.

Eksempel: Red Barnet har en hjemmeside, hvor man kan søge råd og rådgivning hvis man er under 18 år og har oplevet digitale krænkelser (https://sletdet.redbarnet.dk/).

Du skal kun henvise til en internetside, hvis der ikke er andre kategorier, der passer.

  • Hvis du f.eks. vil henvise til en rapport fra VIVE, så skal du henvise til en rapport og ikke VIVEs hjemmeside.
  • Hvis det er selve internetsiden, du vil henvise til, så følg eksemplerne herunder.
Expand or collapse content Sociale medier
Expand or collapse content LinkedIn
Expand or collapse content Henvisning til opslag på LinkedIn

Litteraturlisten

Format: Forfatter, A. (årstal, dato). Titel i kursiv (titel = de første 20 ord af opslaget) [oplysning om links eller vedhæftninger] [beskrivelse af opslagstypen]. LinkedIn. Web-adresse.

Eksempel 1: VIVE. (2026, 4. august). Der er meget fokus på ADHD-diagnoser. Men vi glemmer tiden efter, at diagnosen er stillet 💙 En ADHD-diagnose kan være [billede vedhæftet] [opslag]. LinkedIn. https://lnkd.in/p/evHGW9er

Eksempel 2: Sundhedsstyrelsen. (2026, 18. august). Borgere, der oplever en akut psykisk krise, kan fremover ringe til landets regionale lægevagter og akuttelefonen, der har bemandet deres [video vedhæftet] [opslag]. LinkedIn. https://lnkd.in/p/eYn9WSPr

Forklaring af de enkelte dele af en henvisning til et opslag på LinkedIn

Forfatter: Navnet på kontoen (f.eks. et personnavn eller en organisation).

Årstal og dato: LinkedIn angiver ikke dato på opslag, men fortæller i stedet hvor lang tid siden opslaget blev lavet, f.eks. 5 d, 3 u eller 2 må. Brug oplysningerne til at regne ud på hvilken dato, opslaget blev lavet.

Titel: Skriv de første 20 ord af opslaget som titel. Hvis der er links, hashtags eller emojis blandt de første 20 ord, tæller de hver især som ét ord. Emojis skal ikke kursiveres.

Vedhæftninger: Hvis et opslag indeholder billeder, videoer, forhåndsvisninger af andre kilder, indhold fra andre opslag (som når et opslag videredeles), skal du indikere det i firkantede klammer efter titlen, f.eks. [billede vedhæftet].

Opslagstype: Beskriv opslagstypen i firkantede klammer efter beskrivelsen af vedhæftet indhold. f.eks. [opslag] eller [video].

Kilde: Angiv LinkedIn som udgiver og inkluder et direkte link til opslaget.

Løbende henvisning

Format: (Forfatter, årstal)

Eksempel 1: "Det [er] vigtigt ikke kun at interessere sig for vejen til en ADHD-diagnose, men også for livet med den" (VIVE, 2026).

Eksempel 2: Sundhedsstyrelsen (2026) bruger LinkedIn til at udbrede kendsskabet til en materialepakke, der skal informere om hvordan borgere i akut psykisk krise kan finde den rette hjælp.

Expand or collapse content Henvisning til LinkedIn-profil

Litteraturlisten

Format: Forfatter, A. (u.å.). Titel i kursiv [LinkedIn-profil]. LinkedIn. Set d. dato og år. Web-adresse.

Eksempel 1: Center for Autisme. (u.å.). Om [LinkedIn-profil]. LinkedIn. Set d. 25. august 2026. https://www.linkedin.com/company/center-for-autisme/home/

Eksempel 2: Anne Vang Rasmussen (u.å.). Startside [LinkedIn-profil]. LinkedIn. Set d. 25. august 2026. https://www.linkedin.com/in/anne-vang-rasmussen-84313813b/

Forklaring af de enkelte dele af en henvisning til en LinkedIn-profil

Forfatter: Navnet på kontoen (f.eks. et personnavn eller en organisation).

Årstal og dato: Da du ikke ved hvornår profilen blev oprettet, skriver du u.å. (uden år) efter forfatter.

Titel: Hvis du henviser til startsiden for en profil, skriv Startside som titel. Hvis du henviser specifikt til en undermenu, angiv da denne som titel (f.eks. Om eller Job).

Medietype: Efter titlen skriver du LinkedIn-profil i firkantede klammer.

Kilde og dato: Angiv LinkedIn som udgiver og skriv hvilken dato du har set det indhold, du henviser til. Angiv til sidst et direkte link til siden.

Løbende henvisning

Format: (Forfatter, u.å.)

Eksempel 1: "Center for Autisme er til for børn, unge og voksne med en autismespektrumsforstyrrelse (ASF) og deres familier" (Center for Autisme, u.å.).

Eksempel 2: Rektor på Københavns Professionshøjskole har en LinkedIn-profil, hvor hun deler historier fra uddannelsesinstitutionen og emner, der er relevante for sektoren (Vang Rasmussen, u.å.).

Du skal kun henvise til originalt indhold fra sociale medier, dvs. at det er selve opslaget på det sociale medie, som din henvisning peger på.

  • Hvis du f.eks. vil henvise til en tidsskriftartikel, som en forsker har delt på LinkedIn, så skal du henvise til en online tidsskriftartikel. Du behøver ikke angive at du har fundet artiklen via LinkedIn.
  • Hvis du derimod vil henvise til selve ordlyden i LinkedIn-opslaget, så skal du lave henvisningen som beskrevet herunder.
Expand or collapse content Generativ AI
Expand or collapse content Generel henvisning til et AI-værktøj

Litteraturlisten

Format: Firmanavn. (årstal). AI-værktøjets navn i kursiv [Stor sprogmodel]. web-adresse

Eksempel: Microsoft. (2026). Copilot [Stor sprogmodel]. https://copilot.microsoft.com/

Forklaring af de enkelte dele af en henvisning til et AI-værktøj

Forfatter: Firmaet, der står bag AI-værktøjet (f.eks. Microsoft, OpenAI, Anthtopic).

Årstal: Året for seneste opdatering (hvis du er i tvivl, så spørg AI'en eller find oplysningen på firmaets hjemmeside).

Titel: AI-værktøjets navn (f.eks. Copilot, ChatGPT, Claude 4.5 Sonnet).

Link: Link til AI-værktøjets hjemmeside.

Løbende henvisning

Format: (Firmanavn, 2026)

Eksempel: Vi har brugt Copilot som samtalepartner til at brainstorme på vores problemformulering (Microsoft, 2026)

Expand or collapse content Henvisning til en AI-chat

Litteraturlisten

Format: Firmanavn. (år og dato). Navnet på chatsamtalen i kursiv [Chat med Generativ AI]. AI-værktøjets navn. Direkte link til chatsamtalen.

Eksempel: OpenAI. (25. august 2026). 10 forskellige vinkler på et oplæg om bæredygtighed [Generativ AI-chat]. ChatGPT. https://chatgpt.com/s/t_6a8d7a50893c8191810342839b9e39a3

Forklaring af de enkelte dele af en henvisning til en AI-chat

Forfatter: Firmaet, der står bag AI-værktøjet (f.eks. Microsoft, OpenAI, Anthropic).

År og dato: Den dato, hvor du har genereret chatsamtalen.

Titel: Navnet på den chatsamtale, du har genereret efterfulgt af oplysning om chattens karakter i firkantede klammer, f.eks. [Chat med generativ AI]. Du kan redigere titlen på din chat i AI-værktøjet, så du kan lave en mere beskrivende titel. Alternativt er titlen ordlyden af dit spørgsmål til chatten.

Kilde: AI-værktøjets navn (f.eks. Copilot, ChatGPT, Claude 4.5 Sonnet).

Link: Direkte link til den chatsamtale, du henviser til.

Løbende henvisning

Format: (Firmanavn, år)

Eksempel: Vi bad ChatGPT om at formulere 10 forskellige vinkler på et oplæg om bæredygtighed, og vi er særligt inspirerede af forslag nummer 9 - "Den sociale side af bæredygtighed" (OpenAI, 2026).

Du må gerne bruge chatbots, men gør det med omtanke 

Når du arbejder med chatbots i dit studie, skal du sørge for at bruge dem på en måde, der gavner din læring. Du skal også leve op til god videnskabelig praksis og overholde regler for plagiering, eksamenssnyd mm. Læs om hvad du må - og hvad du ikke må - på KP Intras side om Chatbots og AI.

Brug ikke chatbotten som kilde

  • Du skal være opmærksom på, at output genereret af chatbots ikke kan bruges som en direkte kilde eller et belæg, der kan understøtte din argumentation. Chatbots trækker ikke direkte på viden, men genererer tekst ud fra sproglige sandsynligheder.
  • Derfor vil det ikke være god videnskabelig praksis at fremhæve chatbotten som kilde og f.eks. skrive "Ifølge CoPilot mener Anthony Giddens at ..." medmindre opgaven specifikt handler om at undersøge CoPilots opfattelse.

Brug gerne chatbotten til inspiration og sparring - og vær åben om din brug af AI

  • Sørg for på forhånd at afklare med din underviser/vejleder om brugen af chatbots er et tilladt værktøj til din opgave. Hvis ikke, betragtes det som eksamenssnyd.
  • Det er god akademisk praksis at deklarere sin brug af AI-værktøjer. Som regel er det nok med et kort afsnit i opgavens metodeafsnit, hvor du beskriver, hvad du har brugt chatbots til, og hvad du fik ud af det.
  • Der kan være forskellige regler og krav fra uddannelse til uddannelse, så spørg altid din underviser/vejleder om hvordan du skal deklarere din brug af AI-værktøjer.
Forrige Vejledning Bøger
Næste Vejledning Klassiske & religiøse værker
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os