Vejledninger

Oprettelse af timeseddel - Pilotprojekt Livslang Læring 2026

Senest opdateret

Denne vejledning er til der som har undervist på Livslang Læring. I vejledningen får du hjælp til oprettelsen af din timeseddel, samt vejledning i hvad du skal gøre hvis din timeseddel er blevet afvist, eller hvis du blot ønsker at se hvad status er.

Det er dig som timelærer som skal oprette timesedlen i XFlow og herefter vælge hvilken uddannelse som skal modtage og godkende timesedlen, inden lønudbetalingen sker.  

Tilgå XFlow med MitID via dette link

Hvis du har spørgsmål bedes du kontakte din kontaktperson på uddannelsen

Expand or collapse content Opret timeseddel i XFlow

Tryk nu på pilen ud for dit navn oppe i højre hjørne og vælg herefter "Start ny"

Herefter får du en samlet oversigt over mulige timesedler - som en del af pilotprojektet er det vigtigt at du vælger: "Pilot - Livslang Læring - Timelærer" og trykker på "Opstart" og herefter "Opstart" igen

Øverst på timesedlen fremgår dine personlige oplysninger fra MitID

Hvis der i feltet for fornavn og efternavn er angivet "Pseudonym Pseudonym" er det vigtigt at du overskriver dette og angiver dit navn, da uddannelsen ikke kan godkende en timeseddel som de ikke kan se hvem som har oprettet.  

I bemærkningsfeltet har du mulighed for at skrive en bemærkning - det kunne være navnet på din kontaktperson på uddannelsen, hvilket hold du har undervist på eller i hvilket fag. Det er valgfrit at udfylde bemærkningsfeltet.

Herefter skal du angive hvilken uddannelse/afdeling du har været tilknyttet

På timesedlen er der indarbejdet en beregner som kan være nyttig for dig ift. udfyldelsen af timesedlen nedenfor

Timer skal angives i 100-dele. Det vil sige at 90 min. skal ikke angives som "1,30 timer", men som "1,5 timer"

I beregneren kan du indsætte de faktiske minutter og du vil få det omregnede timetal som skal angives i tabellen under beregneren

Udfyldelse af timeseddel:

1) Dato for aktivitet

2) Beskrivelse af aktivitet

3) Arbejdstimer = Timer uden forberedelse (f.eks. møde)

4) Undervisningstimer = Timer med forberedelse

5) Forberedelse - Enten 60 min. eller 90 min. (Livslang Læring er altid 90 min.)

6) Tryk på "Tilføj" for at tilføje flere dage/aktiviteter

Når timesedlen er udfyldt skal du vælge en modtager af timesedlen. Hvis du ikke får valgt en modtager, vil din timeseddel blive afvist og du skal ind og genfremsende den på ny. Se næste afsnit i vejledningen, så du sikrer at du får valgt en modtager.

Expand or collapse content Vælg modtager af timeseddel

Når du trykker på "Vælg modtager" kommer du frem til en drop down menu hvor de forskellige områder/uddannelser fremgår - du skal i listen vælge det område du har været tilknyttet.

Hvis der står "OBS - DU SKAL VÆLGE MODTAGER AF BLANKETTEN HER I LISTEN!" når du trykker på "Vælg modtager" har du ikke valgt en modtager og din timeseddel vil blive afvist. Du vil herefter modtage en mail herom, hvorefter du skal logge på XFlow og genfremsende din timeseddel igen, men denne gang til korrekt modtager.

Når du har valgt en uddannelse som modtager - som regel den uddannelse som du også angav på timesedlen, trykker du på "Vælg modtager" og timesedlen bliver herefter sendt til godkendelse på den valgte uddannelse.

Expand or collapse content Status på timeseddel

Når du har indsendt din timeseddel, vil den fremgå under dine igangværende sager med status "I gang"

Når timesedlen er godkendt af uddannelsen og sat til udbetaling ændrer den status til "Afsluttet" og vil nu fremgå af dine afsluttede sager.

Lønudbetaling sker til første lønkørsel efter status "Afsluttet" - udbetalingstidspunktet kan enten være i midten eller slutningen af måneden.

Expand or collapse content Afvist timeseddel

Hvis uddannelsen afviser din timeseddel vil du modtage en mail herom.

Herefter kan du tilgå XFlow og finde timesedlen under "Afventer dig" - her vil du også kunne se begrundelsen for afvisningen.

Hvis det skyldes at du ikke har fået valgt en korrekt modtager af timesedlen, bedes du læse afsnittet omkring "Vælg modtager" og genfremsend din timeseddel

Forrige Vejledning Godkendelse af timeseddel - Pilotprojekt Livslang Læring 2026
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os