Vejledninger

Guide til videoproduktion

Senest opdateret

Gør det selv - tjekliste og gode råd
  • Før optagelsen
    • Det en god idé at planlægge indholdet og lave en beskrivelse inden optagelsen, så præmissen er på plads:
      • Hvad brugeren kommer til at få ud af at se din video.
      • Hvad kommer brugeren til at være klogere på efter at have set videoen.
      • Hvilke redskaber brugeren vil have kendskab til, når de har set videoen.
    • Lav en drejebog/tidsplan for optagelsen - Du kan evt. downloade og bruge eksemplet du finder længere nede.
    • Hvis du har mange tekniske indslag i din optagelse er det en god idé at få hjælp af en kollega til at styre teknikken
  • Powerpoint i optagelsen?
    • Skal du bruge Powerpoint i din optagelse? - Se gode råd om Powerpoint til videomøder og optagelser.
    • Lav et start og slut Slide med relevant info
    • Det er en god idé ikke at dele powerpoint igennem hele optagelsen. Sørg for at stoppe skærmdeling indimellem, når der ikke er brug for powerpoint; det er med til at skabe variation og fastholde brugeren.
  • Didaktisk hjælp til din optagelse?
    • DIKO (Digitalt kompetenceløft) har en intraside om Læringsteknologi og didaktik samt en side kun om didaktik
    • DIKO har åbent hus hver fredag kl. 12-16, på Tagensvej 18. Her kan du komme og optage dit oplæg, lære selvbetjenings- og podcaststudiet at kende, stille konkrete spørgsmål etc.
  • Teknisk gennemgang før optagelsen.
    • Sørg for, at din computer og de programmer du skal bruge er opdateret. - se vejledning for opdatering af PC
    • Du skal teste og sørge for, at din egen teknik virker! Lav altid en test af dit udstyr og dit software dagen før, så du har tid til at fejlfinde, hvis noget ikke virker.
    • Tænk over din baggrund i lokalet. Sørg for ikke at have for meget, der roder.
    • Sørg for at dit webcam/telefon er i øjenhøjde, så du ikke bliver filmet nedefra eller oppefra. Sørg for ikke at have et vindue bag dig, så du undgår modlys i kameraet. Kig altid ind i kameraet, når du henvender dig til brugeren.
    • Sørg for at lyden er god! Lav en testoptagelse og tjek at lyden er god. Optager du på mobiltelefon er det en god idé at bruge en ekstern mikrofon. Spørg evt. i Basen om de har en mikrofon til mobiltelefon liggende eller snak med din leder om evt. indkøb. IT-service kan vejlede i indkøb.
    • hvis du ønsker at opgradere dine optagelser kan du med fordel bruge en ekstern mikrofon og/eller webcam. Snak evt. med Basen om mulighederne for lån af udstyr. Bruger du udstyret ofte kan du aftale med nærmeste leder om et evt. køb af mikrofon og webcam. Link til info om Basen
  • Efter optagelsen - Efterbehandling / redigering
    • Du finder KP's videoplatform på video.kp.dk. Her har du mulighed for at uploade, redigere (kan kun redigere i én video ad gangen) og evt. dele din video - Se vejledninger for video.kp.dk her
    • Redigering med Windows 10 video editor (Redigere flere videoer sammen) -  Se vejledning
    • Redigering med Mircorsoft Clipchamp (Redigere flere videoer sammen) - Se vejledning
    • Redigere med professionelt software som, Davinci Resolve (findes i en gratis version), Premiere Pro e.l.
    • Har du brug for at lære at redigere og om klippeteknik, som feks. at ligger videoerne ind over hinanden (dækbilleder), indsætte indtaling/speak og musik o.l. Kan du booke en undervisning/introduktion herfor - henvend dig via dette link
  • Brug for hjælp?
    • Har du brug for en snak om muligheder for introduktion til udstyr/lokaler eller anden hjælp, så kontakt IT-Service
    • Er der brug for didaktisk sparring eller værktøjer, kan DIKO (Digitalt Kompetenceløft) kontaktes her -  DIKO kontakt på Basen
    • Vi har samlet alle links til Basen vedr. hjælp til video og lyd - find dem her
    • Alle vejledninger til video og lyd finder du her - link til vejledninger.kp.dk
Professionel produktion

Ved High-End-produktioner tages der kontakt via basen.kp.dk her - Link til basen for kontakt
I beskrivelsen forklarer du, hvorfor du anmoder om en High-End-produktion. IT-service og DIKO vil derefter tage kontakt til dig for at afdække behovet og starte en konceptudvikling.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Guide til hybridmøde/-webinar
Næste Vejledning Guide til lydproduktion
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os