Studerende, der skal på studieophold gennem Erasmus programmet, skal lave en digital Learning Agreement (LA).
Ikke digitale Learning Agreements vil blive afvist af international Enhed.
Har du problemer med at tilgå din LA eller andre tekniske problemer, skriv da til [email protected]
Har du faglige spørgsmål til udfyldelse af din Learning Agreement (f.eks. valg af kurser eller kontaktperson ved modtagende institution) skriv da til din Internationale Koordinator (IK).
Er du i tvivl om, hvem der er din internationale koordinator, eller mangler du deres emailadresse, se da her.
1.1 Du modtager en mail i din KP-mail, når du kan påbegynde din Learning Agreement. Maileksempel kan ses nedenfor. Du skal først påbegynde din Learning Agreement, når det er bekræftet, at du er accepteret ved modtagende institution. Er du i tvivl, om du er accepteret ved modtagende institution, kontakt da din Internationale Koordinator.
1.2 I mailen står der, at du skal gå til "student portal" for at lave din Learning Agreement. Dette er den samme portal som du brugte, da du ansøgte om dit udlandsophold.
Klik her for at komme til portalen.
1.3. Nederst på Ansøgningsportalen er der et link til Erasmus Learning Agreement Portalen, som du skal klikke på, når du har modtaget en mail om, at du kan påbegynde din Erasmus Learning Agreement.
1.4 Et nyt vindue med Erasmus Learning Agreement Portalen åbner. I rullemenuen under "Actions", skal du vælge Mobility Type: Semester, og derefter klikke på det blå link "Initiate LA form". Din Learning Agreement åbner i et nyt vindue.
2.1 En del felter i din LA er præudfyldt med data fra din ansøgning om udlandsophold. Du kan redigere i data hvis nødvendigt. Enkelte felter kan der ikke redigeres i. Du skal udfylde din LA med de oplysninger, der mangler. Felter markeret med en rød stjerne er obligatoriske.
2.2 Har du ikke alle oplysningerne til din LA når du påbegynder denne, kan du gemme et udkast (draft) af din LA, som du senere kan færdiggøre. Husk i så fald at klikke på "Save" nederst på siden i din LA.
2.3 Du kan navigere rundt på de forskellige sider i din LA i menuen til venstre.
3.1. I felterne "Start" and "End date" skal du oplyse din start- og slutdato for dit studieophold ved modtagende institution – ikke dine af- og hjemrejsedato.
Vi skal have oplyst de fulde datoer, og du skal derfor markere "full date" for at se dine studieopholdsdatoer og evt. redigere i disse.
Det er vigtigt, at disse datoer er korrekte, da dit Erasmus stipendie udregnes på baggrund af, hvor mange dage, du er studieaktiv i udlandet.
Forhør dig evt. hos din Internationale Koordinator (IK), hvis du er i tvivl.
3.2 EQF level: Her skal du vælge "Level 6" svarende til BA-niveau
3.3 Language of Instruction: Her oplyser du undervisningssproget ved modtagende institution
3.4 Language Level: Her oplyser du dit niveau på undervisningssproget. Du kan indsætte dit skøn af dit niveau (A1 er det laveste, og C2 er det højeste). Du kan læse mere om denne skala her
3.5 Course catalouge: indsæt link til modtagende institutions kursuskatalog
3.5 Receiving Institution Details: Her skal du indskrive navn og e-mail på den person, der skal godkende din Learning Agreement ved modtagende Institution. Det er vigtigt at du får skrevet rette kontaktperson og særligt e-mail ind i din Learning Agreement. Er du i tvivl, forhør dig da hos din IK
3.6 Sending Institution Details: Her skal du indskrive navn og e-mail på din IK ved KP, der også er ansvarlig for at godkende din Learning Agreement ved KP.
Telefonnummer kan undlades for begge kontaktpersoner.
4.1 "Stay (Receiving) Semester Component (1)" Her skal du registrere, de fag du ønsker at læse ved modtagende institution.
Indskriv kursuskode (hvis kurset har en kode), navn på kurset, hvilket semester kurset udbydes, pointsystem (typisk ECTS) og antal ECTS kurset giver.
Vil du tilføje flere kurser, skal du klikke på det grønne plus.
4.2 "Home (Sending) Semester Component (1)". Her skal du indskrive information om de kurser ved KP, der erstattes af det eller de kurser du skal læse i udlandet.
Indskriv kursuskode (hvis kurset har en kode), navn på kurset, hvilket semester kurset udbydes, pointsystem (ECTS) og antal ECTS kurset giver.
Recognition Conditions udfyldes kun, hvis der er særlige krav til hvordan disse fag i udlandet bliver godkendt efter endt ophold.
Vil du at tilføje flere kurser ved KP, skal du klikke på det grønne plus.
4.3 Virtual Component (1): Virtuelle forløb kan pt. ikke godkendes, og du skal derfor ikke tilføje dette.
Du godkender din Learning Agreement ved at klikke på "Approve LA" nederst på siden i din LA. Er knappen ikke synlig klik da ført på "Save".
Når du klikker på "Approve LA" sendes din Learning Agreement videre til godkendelse hos din IK ved KP. Din IK får automatisk besked pr. mail når du hhv. gemmer og godkender din LA.
Du kan se status på din Learning Agreement i Erasmus Learning Agreement Portalen. Det er også via Erasmus Learning Agreement Portalen du senere kan lave eventuelle ændringer og downloade din endelige LA.
- Godkender/underskriver din internationale koordinator din LA, bliver din LA sendt videre til godkendelse ved modtagende institution.
- Vurderer din IK, at der skal redigeres i din LA inden den sendes til modtagende institution, vil din IK kontakte dig om dette, så din LA kan blive opdatere.
- Når din LA er godkendt og underskrevet af dig, din IK ved KP samt kontaktperson ved den modtagende institution, modtager du en e-mail med besked om dette.
- På ansøgningsportalen kan du se status på din LA og her vil du også kunne downloade den endelige version af din Learning Agreement.
-
Det er dit ansvar at downloade og sende din endelige Learning Agreement (som pdf) til [email protected].
Først når den endelige LA er sendt til [email protected], vil International Enhed kunne viderebehandle din ansøgning om et Erasmus stipendium til dit studieophold i udlandet.
0 Kommentarer
Tilføj kommentar