Vejledninger

Erasmus - Online Learning Agreement (Blended Short Term Studies)

Senest opdateret

Studerende, der skal på Blended Short Term Studies gennem Erasmus programmet, skal lave en digital Learning Agreement (LA).

Ikke digitale Learning Agreements vil blive afvist af international Enhed.

Har du problemer med at tilgå din LA eller andre tekniske problemer, skriv da til [email protected]  

Har du faglige spørgsmål til udfyldelse af din Learning Agreement (f.eks. valg af kurser eller kontaktperson ved modtagende institution) skriv da til din Internationale Koordinator (IK).

Er du i tvivl om, hvem der er din internationale koordinator, eller mangler du deres emailadresse, se da her

NB! slutdatoen for den virtuelle komponent skal sendes pr. mail til [email protected]. Læs mere om dette under punkt 3.1.

1. Påbegynd din Learning Agreement

1.1 Du modtager en mail i din KP-mail, når du kan påbegynde din Learning Agreement. Maileksempel kan ses nedenfor. Du skal først påbegynde din Learning Agreement, når det er bekræftet, at du er accepteret ved modtagende institution. Er du i tvivl, om du er accepteret ved modtagende institution, kontakt da din Internationale Koordinator.

1.2 I mailen står der, at du skal gå til "student portal" for at lave din Learning Agreement. Dette er den samme portal du brugte, da du ansøgte om dit udlandsophold.

Klik her for at komme til portalen.  

1.3. Nederst på Ansøgningsportalen er der et link til Erasmus Learning Agreement Portalen, som du skal klikke på, når du har modtaget en mail om, at du kan påbegynde din Erasmus Learning Agreement.

1.4 Et nyt vindue med Erasmus Learning Agreement Portalen åbner. I rullemenuen under "Actions", skal du vælge Mobility Type: Blended, og derefter klikke på det blå link "Initiate LA form". Din Learning Agreement åbner i et nyt vindue.

2. Siden "Information"

2.1 En del felter i din LA er præudfyldt med data fra din ansøgning om udlandsophold. Du kan redigere i data hvis nødvendigt. Enkelte felter kan der ikke redigeres i. Du skal udfylde din LA med de oplysninger, der mangler. Felter markeret med en rød stjerne er obligatoriske.  

2.2 Har du ikke alle oplysningerne til din LA når du påbegynder denne, kan du gemme et udkast (draft) af din LA, som du senere kan færdiggøre. Husk i så fald at klikke på "Save" nederst på siden i din LA.

2.3 Du kan navigere rundt på de forskellige sider i din LA i menuen til venstre.  

3. Siden "Exchange Details"

3.1. I felterne "Start" and "End date" skal du oplyse din start- og slutdato for dit fysiske studieophold ved modtagende institution – ikke dine af- og hjemrejsedato.

Vi skal have oplyst de fulde datoer, og du skal derfor markere "full date" for at se dine studieopholdsdatoer og evt. redigere i disse.

Det er vigtigt, at disse datoer er korrekte, da dit Erasmus stipendie udregnes på baggrund af, hvor mange dage, du er studieaktiv i udlandet.

Forhør dig evt. hos din Internationale Koordinator (IK), hvis du er i tvivl.

NB! I forhold til den virtuelle komponent. Vi skal også have slutdatoen for den virtuelle komponent i udlandsopholdet. Denne kan ikke registreres i din digitale Learning Agreement pt., derfor skal du pr. mail sende slutdatoen til [email protected]. Er der flere virtuelle komponenter under dit udlandsophold, skal vi have oplyst slutdatoen for den virtuelle komponent, der ligger seneste.

3.2 EQF level: Her skal du vælge "Level 6" svarende til BA-niveau

3.3 Language of Instruction: Her oplyser du undervisningssproget ved modtagende institution

3.4 Language Level: Her oplyser du dit niveau på undervisningssproget. Du kan indsætte dit skøn af dit niveau (A1 er det laveste, og C2 er det højeste). Du kan læse mere om denne skala her

3.5 Course catalouge: indsæt link til modtagende institutions kursuskatalog

 3.5 Receiving Institution Details: Her skal du indskrive navn og e-mail på den person, der skal godkende din Learning Agreement ved modtagende Institution. Det er vigtigt at du får skrevet rette kontaktperson og særligt e-mail ind i din Learning Agreement. Er du i tvivl, forhør dig da hos din IK

3.6 Sending Institution Details: Her skal du indskrive navn og e-mail på din IK ved KP, der også er ansvarlig for at godkende din Learning Agreement ved KP.

Telefonnummer kan undlades for begge kontaktpersoner.

4. Siden "Learning Components"

4.1 "Blended Components (1)" Her skal du registrere, det kursus du ønsker at følge ved modtagende institution.

Indskriv kursuskode (hvis kurset har en kode), navn på kurset, hvilket semester kurset udbydes, pointsystem (typisk ECTS) og antal ECTS kurset giver.

Du skal også indskrive en beskrivelse af den virtuelle komponent, der indgår i kurset samt angive hvordan kurset giver merit på din uddannelse ved KP.

Vil du at tilføje flere kurser, skal du klikke på det grønne plus-tegn.

5. Godkend din Learning Agreement

Du godkender din Learning Agreement ved at klikke på "Approve LA" nederst på siden i din LA. Er knappen ikke synlig klik da ført på "Save".

Når du klikker på "Approve LA" sendes din Learning Agreement videre til godkendelse ved din IK ved KP. Din IK får automatisk besked pr. mail når du hhv. gemmer og godkender din LA.

Du kan se status på din Learning Agreement i Erasmus Learning Agreement Portalen. Det er også via Erasmus Learning Agreement Portalen du senere kan lave eventuelle ændringer og downloade din endelige LA.

6. Næste skridt
  • Godkender/underskriver din internationale koordinator din LA, bliver din LA sendt videre til godkendelse ved modtagende institution.  
  • Vurderer din IK, at der skal redigeres i din LA inden den sendes til modtagende institution, vil din IK kontakte dig om dette, så din LA kan blive opdatere.   
  • Når din LA er godkendt og underskrevet af dig, din IK ved KP samt kontaktperson ved den modtagende institution, modtager du en e-mail med besked om dette.
  • På ansøgningsportalen kan du se status på din LA og her vil du også kunne downloade den endelige version af din Learning Agreement.
  • Det er dit ansvar at downloade og sende din endelige Learning Agreement (som pdf) til [email protected].
    Først når den endelige LA er sendt til [email protected], vil International Enhed kunne viderebehandle din ansøgning om et Erasmus stipendium til dit studieophold i udlandet.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Erasmus - Online Learning Agreement (studieophold)
Næste Vejledning Erasmus - Online Learning Agreement via MoveON - Indrejsende Studerende
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os