Det anbefales at importere referencer fra databaser, hjemmesider, udgivere osv. til Mendeley. På denne måde sliper slipper du for selv at taste referencerne ind i din opgave/udgivelse.
Du har også mulighed for at taste referencer ind manuelt.
OBS. Vejledningen vedligeholdes ikke længere, da KP Bibliotek fremover supporterer Zotero.
Mendeley har en omfattede supportside med FAQ, videoer mulighed for at stille spørgsmål i mail eller chat. Vi henviser til dem, hvis du har udfordringer.
https://service.elsevier.com/app/home/supporthub/mendeley/role/mendeley.com/
Importering af referencer
1. Generelt om importering af referencer
Overordnet set er der to muligheder for at importere referencer - 1) De fleste udgivere og databaser giver mulighed for at man kan importere en fil med reference(r) ned i det format som referenceværktøjer kan læse. Disse formater hedder RIS, BibTeX eller XML. 2) Den anden mulighed er via Mendeleys Web Importer, som importerer referencen direkte til Mendeley.
Uanset om du vælger at importere filer eller bruge web importeren, så husk at synkronisere mellem Desktop og skyen. på den måde sikrer du at dine referencer er gemt lokalt og online.
2. Web Importer
Web Importeren sparer dig for tid og klik idet den er integreret i browseren.
Første gang du bruger Web Importeren logges der ind. I din browser ligger Mendeley nu. Ellers se vejledning for hvordan dette gøres.
Klik på den også åbner web importeren op. Du skal først logge ind.
3. Bøger
KP Bibliotekets database er god at importere referencer fra bøger og hvis du kun har behov for enkelte artikler. Her er nemlig indbygget en direkte importer fra Mendeley.
3.1 Her i eksemplet er der fremsøgt en bog på KP Bibliotekets hjemmeside. Brug Mendeley ikonet. Du bliver bedt om at logge ind med din Mendeley konto.
3.2 Efter du er logget ind, vil Mendeley automatisk importere referencen til din online Mendeley konto.
3.3 Gå nu tilbage til Mendeley Desktop og tryk på Sync. Referencen vil nu optræde i Mendeley desktop.
4. Hjemmesider
Web Importer fungerer godt til at importere hjemmeside-referencer. Der kan redigeres direkte i den, ved at klikke på titlen.
4.1 Her tilføjes VIVE som afsender i forfatterfeltet. Alle felter kan udfyldes her eller senere.
5. Love & Bekendtgørelser
5.1 Gå til https://www.retsinformation.dk/ og gå ind på den lov eller bekendtgørelse du skal bruge. Brug Web Importeren
Web Importeren kan ikke trække den rigtige type, titel og kode ned. Tryk derfor på linket for at redigere referencen.
6. Tidsskriftartikler
Referencer fra tidsskriftsartikler importeres fra de bibliografiske databaser biblioteket stiller til rådighed. Fremgangsmåden er den samme, selvom det ser lidt forskelligt ud alt efter hvilken database du er i.
6.1. Tidsskriftsartikler via Web Importer
Skal du importere enkelte artiklers referencer kan du fremsøge dem og tilføje via Web Importeren. Klik på Mendeley ikonet og vælg herefter den/de referencer du vil importere i Mendeley. Afslut med Add.
6.2. Tidsskriftsartikler via fil
6.2.1 Her vises hvordan et søgeresultat importeres til Mendeley. Alle databaser har disse funktioner, men det kan være de bruger lidt forskellige termer. Dette eksempel er fra EbscoHost der bl.a. huser ERIC og Cinahl
Her tilføjer man søgeresultatet til en folder, hvorfra referencerne kan eksporteres til en fil, der kan importeres i Mendeley. Klik på Share og vælg Add to folder
6.2.2 Gå op i toplinjen og klik på Folder og herefter Export
6.2.3 Lad markeringen være i Direct Export in RIS og klik på Save. Referencerne er nu i en RIS-fil klar til at importere til Mendeley. Filen vil typisk blive placeret i Overførsler på din computer.
6.2.4 Åbn Mendeley Desktop, gå under File og Add Files. Åbn RIS-filen i mappen Overførsler.
6.2.5 Så er de 8 referencer importeret. Du kan nu med fordel gå til tjekliste i Mendeley
7. Andre typer af referencer
Ovenstående er eksempler på de steder man kan hente referencer med Mendely.
Der findes mange andre steder hvor man kan bruge Mendeley.
Det Kongelige Bibliotek har udarbejdet en guide med flere eksempler, som kan findes her.
8. Indtastning af referencer
Det kan være at du ikke har mulighed for at importere din reference online. Så er der mulighed for at oprette en reference manuelt i Mendeley.
8.1 Gå ind i Mendeley Desktop og i File vælges Add Entry Manually. Nu er du klar til at udfylde skabelonen med relevant indhold.
Vær OBS på hvilke felter der er relevante at udfylde. På bibliotekets hjemmeside kan du se en guide til forskellige referencestandarder
9. Tilret referencer, det er vigtigt
God datakvalitet er vigtig, for at få korrekte referencer. Brug derfor tid på at tjekke efter om de rigtige felter er udfyldt. Her kan du tage udgangspunkt i Tjekliste til Mendeley
0 Kommentarer
Tilføj kommentar