Vejledninger

Installer Zotero og opret bruger

Senest opdateret

Før du installerer Zotero er det vigtigt at du lukker og afslutter alle Office-programmer (Word, Excel, PowerPoint osv.), da du ellers kan risikere at installationen ikke fungerer ordentligt.

For MAC computere: genstart altid din computer efter du har installeret Zotero og Zotero Connector for at undgå tekniske problemer.

1. Download Zotero 7 og Zotero Connector

  • Zotero er programmet  som holder styr på alle dine referencer
  • Zotero Connector bruges til at importere forfattere, titler, udgivelsesår etc. til Zotero og ses i værktøjslinjen i din browser

1.1 Gå til zotero.org og klik på "download"

 

1.2 Download og installér Zotero og Zotero Connector

- zotero registrerer om du bruger Windows eller Mac og hvilken browser du bruger.

- Begge dele skal downloades og installeres.

1.3 Find Zotero connector

Zotero Connector ligger som et ikon i din browsers værktøjslinje, men er højst sandsynlig skjult.

Hvordan du gør ikonet synligt hele tiden afhænger af hvilken browser du bruger.

Chrome

1. Klik på puslespilsbrikken i værkstøjslinjen

2. Klik på tegnestiften - den skal blive blå.

Safari

1. Klik på Safari og dernæst indstillinger

2. Klik på udvidelser og sæt flueben ved Zotero Connector.

 

3. Slå udvidelsen til.

Zotero Connector ligger nu som et lille ikon til venstre for adresselinjen.

Edge

1. Klik på puslespilsbrikken i værkstøjslinjen.

2. Klik op øje-ikonet så stregen over ikonet forsvinder.

Firefox

1. Klik menuen - de tre streger- i browseren

2. Vælg "Tilføjelser og temaer"

3. Aktiver tilføjelsen - er den blå er den aktiveret.

2. Opret bruger

Med en Zotero-konto kan du synkronisere dine referencer i skyen, så du altid har adgang til dem.

En Zotero-konto giver dig også mulighed for at dele mapper med andre Zotero-brugere, så I kan skrive i samme dokument.  

2.1 Gå til zotero.org og klik på "Log in"

2.2 Vælg "Register for a free account" og opret et login.

Brug din KP-mail for at få ubegrænset plads.

Du vil efterfølgende få en mail fra Zotero, med et verifikationslink - husk at åbne mailen og trykke på linket.

3. Synkroniser Zotero

3.1 Åbn Zotero og klik på Rediger og åbn indstillinger

- På MAC vil indstillinger ligge under "Filer".

3.2 Vælg fanebladet "Synkroniser" og log ind med din Zotero-bruger og tryk "Indstil synkronisering".

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Få styr på dine referencer med Zotero
Næste Vejledning Dit Zotero-bibliotek
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os