Vejledninger

Deltag i online undervisning

Senest opdateret

I forbindelse med Covid-19 er det ikke længere muligt at samles til fysisk undervisning, så derfor skal du nu deltage i undervisning online. Online undervisning kan indebære mange programmer - nogle kender du måske i forvejen, og andre er helt nye. Vi har prøvet at samle en oversigt over de vigtigste programmer du skal kende til, når din undervisning er online.

Der er stor forskel på den undervisning du normalt modtager og den undervisning, du vil modtage online. Det er vigtigt at være bekendt med, at det ikke er muligt for dine undervisere at gøre som de plejer, da situationen ikke er som den plejer. Når undervisning bliver online, så kræver det noget andet af dig som studerende, end du måske er vant til. Du skal være parat til at sætte dig ind i nye programmer, og du skal sætte tid af derhjemme til, at du udelukkende kan fokusere på undervisning - ligesom du ville gøre, hvis du befandt dig på campus.

1. Din læringsplatform

Den online undervisning starter og slutter i din læringsplatform Itslearning. Det er her du skal orientere dig om lektier, litteratur og undervisning. Hold dig løbende opdateret på læringsplatformen, og sørg for at tjekke beskeder og notifikationer, så du ikke går glip af noget vigtigt.

Brug læringsplatformen til at kommunikere med dine medstuderende og dine undervisere.

 

2. Gruppearbejde

Du samarbejder måske allerede med dine medstuderende online, og har I fundet en måde at samarbejde på som virker for jer, så skal I endelig fortsætte som I har gjort.

Du kan bruge beskedfunktionen i læringsplatformen til at kommunikere med din gruppe. Derudover kan I samarbejde i en OneDrive-fil, hvor gruppens deltagere kan skrive samtidig.

Hvis gruppen skal diskutere, vidensdele eller andet, så kan I med fordel lave et videomøde i programmet Zoom. Zoom vil også være det program, som mange undervisere bruger til at afholde synkron undervisning.

 

3. Deltag i videomøde/online undervisning i Zoom

Igennem dit KP-login har du adgang til programmet Zoom. I Zoom kan du deltage i online undervisning, dele din skærm og afholde online møder med dine medstuderende. Følg første denne vejledning: Installer Zoom klienten, og derefter: Deltag i undervisning/møde med Zoom.

De findes også som videovejledninger:

Installer Zoom og log korrekt ind (Videovejledning)
Deltag i undervisning/møde med Zoom (Videovejledning)

Forrige Vejledning Afhold Teams-møde
Næste Vejledning Deltag i Teams møder som studerende
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os