Som ansat på Københavns Professionshøjskole skal du, registrere din daglige arbejdstid, ferie og fravær i mTIME. Er du ph.d. studerende, ansat uden højeste tjenestetid eller studentermedhjælper, skal du se under afsnittet "Særligt gældende for".
Alle ansatte - uanset ansættelsesvilkår - skal godkende tidsregistrering i mTIME senest den 3. kalenderdag i den efterfølgende måned.
Sørg for, at du står i den korrekte måned
Du kan ændre måned i drop down menuen eller trykke på pilene i højre eller venstre side.
- Klik på den dag arbejdstiden skal registreres og klik i feltet, Komme/gå-tid
- Udfyld fra kl. og til kl.
- Klik på "Gem og luk" for at gemme og lukke boksen.
- Når du har udfyldt din Komme/Gåtid, kan du se din samlede arbejdstid i feltet ’Difference’, lige under "Komme/Gåtid"
- Klik i feltet ”Din enhed/Arbejdstid” og angiv din samlede arbejdstid.
- Husk din arbejdstid skal registreres i ’timer og minutter’
- Anbefaling: Du kan udfylde fra kl., når du møder ind og udfylde til kl. når du går.
Du kan rette eller slette direkte i dit ”Skema” ved at klikke i komme/gåtidsfeltet den dag, hvor din arbejdstid skal rettes eller slettes.
- Når komme/gåtidsfeltet åbnes slet fraværet ved at trykke på ikonet 'skraldespand'
- Indtast evt. den nye komme og gå tid
- Luk boksen ved at klikke på "gem og luk"
Vær opmærksom på, at du ikke kan rette eller slette i godkendte måneder. Hvis du skal rette eller slette i en måned som er godkendt, skal du kontakte din nærmeste leder og bede om at måneden genåbnes. Husk at godkende måneden igen, når du er færdig med rettelserne.
Projekter, ferie og fravær
Ph.d. studerende skal altid registrere arbejdstid, hvis du er ansat på et projekt eller arbejder med projekter samt din ferie og fravær.
Husk, at registrere din arbejdstid, som ikke er projekt tid, på din ph.d arbejdstidslinje. På din ph.d. arbejdstidslinje vil der stå Ph.d. og dit navn. Har du behov for hjælp til at tilføje arbejdstidslinjen til dit skema se vejledningen Tilpas projekter og fraværstyper i dit skema
Uanset om du indberetter arbejdstid i mTIME eller ej, skal du godkende din måned senest den 3. kalenderdag i den efterfølgende måned.
Som studentermedhjælper på kontrakt skal du registrere arbejdstid i mTIME, hver gang du er på arbejde.
Studentermedhjælpernes timer bliver altid udbetalt midt i den efterfølgende måned. Dvs. timer i fx februar udbetales midt i marts.
Lønudbetalingen kan først ske, når både du og din personaleleder har godkendt måneden. Din personaleleder vil modtage en mail, når du har godkendt.
Det er derfor meget vigtigt, at du som studentermedhjælper, godkender din måned hurtigt og derfor kan det anbefales, at du godkender den sidste dag, som du er på arbejde i den igangværende måned.
Thomas Piaster
Ganske fint - tak