Vejledninger

Sådan opretter du et nyt projekt

Senest opdateret

For at komme i gang med at arbejde med dine data i NVivo, skal du oprette et projekt. Du kan oprette alle de projekter, du ønsker.

1. Opret et nyt projekt

Åbn NVivo og tryk på ’New Project’. Så kommer der en dialogboks frem, hvor du skal vælge nogle grundlæggende indstillinger for dit projekt.

2. Indtast data for projektet
  1. Giv projektet en titel (det kan ændres senere).
  2. Projektet gemmes automatisk på C-drevet. For at gemme det et andet sted, tryk ’Browse’ og vælg en anden lokation.
  3. Skriv en beskrivelse af projektet (valgfrit).
  4. Sæt flueben i ’Keep a log of user actions’ for at lagre oplysninger om alle handlinger, der foretages i projektet (særligt nyttigt hvis I er flere om at arbejde i projektet).
  5. Vælg det sprog, som størstedelen af projektets data anvender. Hvis dansk, vælg ’Other’. Ved behov kan du ændre sprog i projektets indstillinger.
  6. Tryk på ’Next’.
3. Vælg hvor og hvordan NVivo skal gemme dit projekt
  1. Vælg om NVivo automatisk skal gemme projektet løbende eller ej. Hvis ja, så mister du muligheden for at fortryde handlinger.
  2. Hvis nej til automatisk lagring er der mulighed for at få en pop-up-besked med påmindelser om at gemme projektet. Det er automatisk indstillet til at komme hvert 15. minut, men kan ændres.
  3. Vælg hvor ofte NVivo skal lagre en gendannelsesfil. Gendannelsesfilen er projektets backup hvis der sker skade eller nedbrud i projektet.
  4. Gendannelsesfilen gemmes automatisk på C-drevet. For at gemme den et andet sted, tryk ’Browse’ og vælg en anden lokation.
  5. Tryk på ’Create Project’ og så er du klar til at arbejde med dine data.
4. Åbn dine gemte projekter
  1. Når du fremover vil arbejde videre med dit projekt, har du hurtig-adgang via NVivos startskærm under 'Recent Projects' i venstre side af skærmen. De fem seneste projekter vises her.
  2. Tidligere gemte projekter, der ikke står under 'Recent Projects', kan åbnes ved at trykke på 'Open Other Project'. Der vil så poppe et vindue op med dit lokale drev, hvorfra du kan åbne andre gemte projekter.

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Installer NVivo
Næste Vejledning Brugergrænsefladen i NVivo
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os