Beskeder bruges til at kommunikere direkte til studerende og undervisere - både til enkelt personer, grupper eller til alle deltagere i et eller flere rum. Beskeder er god til kommunikation til mindre grupper eller kritisk information hvor man vil være sikker på at de studerende får informationen. Hvis du vil kommunikere til hele holdet er Opslag ofte bedre - se mere her Opslag
Hvis man har Itslearning appen på sin telefon, modtager man push-notifikationer - ser hvordan her Itslearning app. Man kan også kommunikere direkte fra flere af Itslearnings værktøjer gennem Beskeder.
Beskeder bruges IKKE til personfølsom eller formel kommunikation fx sygdom, personlige problemer, eksamensudskydelse, merit m.m. Den type information skal tages på mail eller telefon.
I denne vejledning gennemgår vi:
1. Find og læs beskeder
2. Skriv en ny Besked
3. Alle beskeder - flere muligheder med beskeder
4. Målret beskeder til bestemte grupper - fx kun studerende
1. Sådan finder du og læser dine beskeder
Du finder Beskeder i højre side af Itslearnings top menu.
- Klik på Beskedikonet for at åbne Beskeder - ikonet viser, om du har ulæste beskeder.
- Klik på en besked for at læse den - de nyeste står øverst.
- Klik på "Ny" for at skrive en ny besked.
- Klik på "Alle beskeder" for en mere detaljeret oversigt og muligheder - læs mere her

2. Skriv en ny Besked
- Skriv navnet på modtageren og vælg på listen - det kan være et eller flere individer og/eller et eller flere Rum, som du er medlem af. Hvis du vælger personer skal du være opmærksom på at du ikke kan redigere eller slette meddelelsen hvis du har valgt mere end en person.
- Skriv beskeden.
- Hvis du har valgt et Rum, skal du vælge om du vil sende beskeden individuelt til hver modtager eller om du vil starte en gruppesamtale, - en slags "svar alle" hvor alle kan se og bidrage til samtalen. Vær opmærksom på at hvis du vælger "Send individuelt til hver modtager" vil du ikke være i stand til at redigere eller slette beskeden.
- Klik på papirklipsen hvis du vil tilføje en fil.
- Klik på "Send" når du er færdig.

Vær opmærksom på at "Start gruppesamtale" kan føre til rigtig mange beskeder for deltagerne i holdet. Alternativt kan du bruge Opslag til gruppediskussioner i stedet. Se mere her.
3. Alle beskeder - flere muligheder med beskeder
1. Søg i og filtrer dine beskeder - fx Ulæste, Sendte, Vedhæftede filer, Stjernemarkere osv.
2. Søg, Luk eller Rapporter Misbrug i en hel tråd (afhænger af, hvem der har oprettet den)
3. Stjernemarker, Videresend, Rediger eller slet en enkel besked (afhænger af, hvem der har oprettet den)

4. Målret beskeder til bestemte grupper - fx kun studerende
Det kan være en fordel at målrette beskeder til bestemte grupper eller deltagere i rum så ikke alle får beskeden. Her viser vi hvordan du kan målrette en besked samt hvordan du kan oprette en gruppesamtale hvor du efterfølgende kan forsætte dialogen med gruppen nemt og hurtigt.
- Klik på "Mere" i rummenuen
- Klik på "Deltagere"
- Klik på dropdown menuen "Rolle" og vælg den rolle du vil se fx alle studerende i rummet
- Sæt et flueben i toppen af listen for at vælge alle på listen eller ved individuelle deltagere
- Klik på "Send" for at oprette en besked til udvalgte deltagere.
- TIP! Du kan også filtrere efter rumgrupper hvis de er oprettet i rummet - se vejledningen her Rummets grupper
OBS! Du skal sende beskeden som "gruppesamtale" for at oprette en tråd til videre kommunikation.
- Når du har sendt beskeden vil den fremgå i din Besked indbakke.
- Hvis du har oprettet beskeden som en Gruppesamtale kan kan du hurtigt skrive til gruppen igen.
- Klik "V" i beskedens titel for at navngive gruppesamtalen, tilføje deltagere m.m.
OBS: Du kan kun administrere tråde som du selv har oprettet

Har du brug for hjælp?
Du kan altid få hjælp af Basen Online ved at oprette en sag på basen.kp.dk.
Du kan finde yderligere hjælp og vejledning på KP Intra (kræver KP-login).
0 Kommentarer
Tilføj kommentar