Vejledninger

Side

Senest opdateret

Med sideværktøjet kan du nemt oprette en simpel visuel side, hvor du kan kombinere indhold fx tekst, billeder, video og links. Du kan linke til materialer du allerede har liggende i rummet, og du kan også indlejre andre apps som fx Padlet, Forms og Thinglink. Sideværktøjet giver derfor muligheder for at samle mange informationer ét sted og give et bedre overblik. 

1. Se en introduktionsvideo til Sider
2. Opret en Side
2.1. Find den plan hvor du vil tilføje en side. Klik på 'Tilføj' (1) og vælg 'Side' (2). Klik herefter 'Opret ny...' (3) for at oprette en ny Side

Under 'Seneste' kan du se tidligere oprettede sider og oprette en reference til dem. På den måde kan du henvise til den samme Side flere steder, men kun redigere den ét sted. OBS! du opretter IKKE en ny side på denne måde.

2.2. Du er nu inde på din nyoprettede Side. Klik på 'Ny Side' (1) for at give den en specifik titel. Klik på 'Tilføj indholdsblok' (2) for at tilføje indholdsblokke, som kan rumme forskellige typer indhold. Klik på 'Skift layout' (3) for at vælge om din Side skal opdeles i kolonner
2.3. Når du har trykket 'Tilføj indholdsblok' får du flere muligheder frem. De indholdsblokke du typisk vil bruge er 'Afstemning', 'Billeder', 'Filer' og 'Formateret indhold' (1)
3. Typer indholdsblokke
Formateret indhold

Giv den formaterede indholdsblok en overskrift (1), tilføj indhold i tekstfeltet (2) og husk at klikke 'OK' (3) når du er færdig med at redigere.

Du kan læse mere om hvordan du kan bruge itslearnings Teksteditor til at arbejde med forskelligt indhold - læs vejledningen her.

Billeder

Giv din billedblok en titel (1) og tilføj et billede fra din computer ved at klikke 'Tilføj fil' (2). Når du har valgt billedet, skal du klikke 'Overfør' (3) og derefter 'OK' (4).

Du kan overføre flere billeder, ved at gentage ovenstående.

Filer

Giv din filblok en titel (1) og tilføj en fil fra din computer ved at klikke 'Tilføj fil' (2). Når du har valgt filen, skal du klikke 'Overfør' (3) og derefter 'OK' (4).

Du kan overføre flere filer, ved at gentage ovenstående. Du kan også oprette en mappe i indholdsblokken og tilføje filer til den (5).

Afstemning

Giv din afstemningsblok en titel (1), stil dit spørgsmål (2) og angiv svarmulighederne (3).

Herefter kan du sætte forskellige indstillinger for din afstemning (4). Når du er færdig skal du klikke 'OK' (5).

4. Tilpas layoutet
4.1. Du kan arbejde med layoutet af indholdsblokken ved ikonerne i højre hjørne (1). Du redigerer den ved at trykke på blyanten, farvepaletten skifter farve på blokkens toplinje og krydset deaktiverer indholdsblokken. Du kan også trække indholdsblokken rundt på siden ved at klikke på dens toplinje (2).

Klik på de tre prikker i højre hjørne for at åbne sidens indstilinger. Vi anbefaler følgende muligheder:

  • Tilladelser = her kan du styre adgang og rettigheder til siden. Fx kan du give de studerende redigeringsadgang og derved kan de selv arbejde med sider.
  • Kopier til = mulighed for at kopiere siden til en anden mappe eller et andet rum du er medlem af, så kan du arbejde videre med en kopi.
5. Eksempel på en Side
6. Avancerede muligheder med Sider
  1. Få de studerende til at skabe fagligt relevant indhold og styrk læringsfællesskabet ved at give studerende tilladelse til at redigere sider du har oprettet. Brug evt. rumgrupper til at differentiere adgangen.
  2. Skab en alternativ visning af rummets indhold ved at bruge tekst editorens "trælink" til at tilføje ressourcer og aktiviteter fra rummet - fx opgaver, test, diskussion m.m. til siden.
  3. Skab interaktivitet og samarbejde ved at indlejre en Padlet eller andre tilladte elementer ved at bruge tekst editorens 'kilde'.

Har du brug for hjælp? 

Du kan altid få hjælp af Basen Online ved at oprette en sag på basen.kp.dk.

Du kan finde yderligere hjælp og vejledning på KP Intra (kræver KP-login). 

0 Kommentarer

Tilføj kommentar

This site is protected by reCAPTCHA and the Google Privacy Policy and Terms of Service apply.

Forrige Vejledning Tilmeldingsformular
Næste Vejledning Kopier en ressource eller aktivitet til et andet rum
Mangler du stadig hjælp? Kontakt os