Itslearning app

Du kan downloade Itslearnings app til din telefon, og derved få hurtig adgang til alt dit indhold på Itslearning. Appen er særlig god, fordi du kan slå 'push'-beskeder, og blive notificeret når der er nye beskeder eller opslag i dine rum. Denne vejledning giver dig en kort introduktion til appen, og hvordan du navigerer i den.

*Der arbejdes på at opdatere vejledningen med Androidversion.

1. Videointroduktion til Itslearnings app

I denne video kan du se, hvordan du kan tilgå dit indhold fra Itslearning via deres app.  


2. Log på Itslearnings app

2.1. Når du har installeret appen, skal du angive 'Københavns Professionshøjskole' som din skole.

2.2. Log ind med dit KP-login.

3. Slå notifikationer til

3.1. Første gang du logger på Itslearnings app, bliver du kort efter spurgt, om du vil slå notifikationer til.

Vi anbefaler, at du slår notifikationer til, så du kan holde dig opdateret, når du modtager en besked eller der er et nyt opslag i et af dine rum på Itslearning. Ønsker du at ændre dine indstillinger for notifikationer, kan du altid gøre dette i din telefons indstillinger.

3.2. Vil du ændre dine notifikationsindstillinger, skal du tilgå 'Indstillinger' på din telefon. Find Itslearning i oversigten over apps, og vælg notifikationer.

3.3. Vælg, hvilke indstillinger du vil lave for notifikationer fra Itslearning.

4. Sådan bruger du appen

4.1. Når du er logget ind på Itslearnings app, kan du nederst i appen finde menuen, som du skal bruge til at navigere med.

1. Hjem: På 'Hjem'-siden får du et samlet overblik over de seneste aktiviteter i dine rum. På klokkeikonet øverst i højre hjørne, kan du se dine notifikationer.

2. Rum: I Rum kan du se dine stjernemarkerede rum. Ud for hvert rum, kan du se, hvornår de senest er blevet opdateret, og hvor mange nye ting, du kan finde i dem siden du sidst besøgte rummet. Tilgår du et rum, kan du se opslag, seneste ændringer, opgaver, begivenheder, planer, ressourcer, status og opfølgning samt rummets deltagere.

3. Opgaver: Opgaver samler et overblik for dig, som viser alle dine forestående opgaver på tværs af rum. Du kan tilgå opgaver og besvare direkte via appen.

4. Kalender: I Kalender kan du se dine kommende skemabegivenheder. Klikker du på en begivenhed, kan du se detaljer for den, læse planen og tilgå det materiale, der er tilknyttet planen.

5. Beskeder: Under Beskeder kan du modtage og sende beskeder til dine medstuderende og din underviser. Du skriver en ny besked ved at trykke på '+'-ikonet øverst i højre hjørne. Vær opmærksom på, at hvis du skriver til flere personer, så starter du en samlet tråd med dem alle.

0 Kommentarer

Tilføj din kommentar

Send mig en E-mail når kommentaren bliver besvaret